Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tollus og Martin havde staaet til Konfirmation
samtidig, og Tabitha Aaret efter.
Alle tre lod til at ville arte sig vel.
Saa længe de to Gutter var smaa, lignede de
hinanden saapas, at fremmede kunde ta ge Feil af
dem.
De var omtrent lige høie, og Ane lod dem altid
gaa ligt klædt.
De havde det samme fornøiede, rødkindede
Ansigt og krøllede lyse Haar, som var bleget af Sol
og Vind.
Men jo ældre de blev, des mere skiltes de.
Tollus var høi med store Hænder og Fødder og
brede Skuldre; han vilde vist blive svær som
Rasman, naar han blev gammel. Hans Haar forblev
lysegult med smaa Krøller i Nakken og Tindingen,
naar han ikke passede paa at klippe sig.
Martin var ogsaa høi men spinklere, og hans
Haar laa glat og blev mørkere med Aarene. Han
havde desuden mørke Øienbryn — Tollus havde
bare nogle faa lyserøde Haar — og alle sagde, at
Martin var den peneste.
Men deres Øine var lige; — store og blaa som
Havet en Sommerdag og uden Svig.
Skoleholderen havde aldrig siden klaget over dem;
de havde overstaaet alle Børnesygdommene, og
Rasman var paa gode Veie til at faa Mandfolk ud
af dem.
Rasman levede godt og havde ingen Sorger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
