Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olsen havde ført Skibet i hele dets Levetid — det
var nu treogtyve A ar — og var vel kjendt af alle
paa Øen; og en af Ommund Lods’ Sønner, nemlig
Ingvald havde faret med som Stuert paa den sidste
Tur, som havde varet halvtredie Aar i de kinesiske
Farvande i Fragtfart.
Tollus og Martin stirrede i Spænding paa det
store, stygge Skib og forsøgte, om de kunde kjende
nogen af Folkene paa Dækket.
Ingvald var et Par Aar ældre end dem, men de
var naturligvis Venner og gode Bekjendte fra før,
og de glædede sig til at høre alt det, han havde at
fortælle efter sin lange Reise.
Skibet var som sagt ballastet og laa og hev og
dinglede oppe paa Bølgekammene, saa det maatte
være vanskelig nok at holde sig paa Benene
ombord.
— Det var grovt, hvor skabbet hun er, sagde
Rasman, — hun skal vel i Dokken, kan jeg tænke
mig og have en ordentlig Overhaling — som vel
kan trænges, det er vist. Der staar sgu Gamlingen
— Goddag Olsen! brølede han — og Velkommen
hjem!
Gamle Olsen paa Kommandobrættet viftede med
Armen og aabnede Munden, men de kunde
ingenting høre.
Rasman gav Roret til den ældste af Mændene
og krøb ned i Kahytten for at gjøre sig istand til
at gaa ombord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
