Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
laa og smaasnakkede sammen gjerne til det
begyndte at lysne af Dag, gruede de nu mer og mer
til at reise fra Øen og dem derhjemme.
Saalænge de var der og kunde holde 0ie med
Begivenhederne, var det altid en Slags Betryggelse,
at ingenting kunde ske uden at de vidste om det;
men naar de var vække — kanske i aarevis —
hvordan vilde da alt se ud, naar de engang vendte
hjem?
Ingen af dem forsøgte at gjøre sig klart, hvad
der var at være ræd for, eller hvorfor de i det hele
taget gik her og græmmede sig — for græmme
sig gjorde de! Og hvad der var det mærkeligste —
de græmmede sig hver for sig, uden at tale
sammen om deres Sorger, som de ellers pleiede og
havde gjort saa langt tilbage, de kunde huske.
De var vistnok enige om, at Ingvald var et
Spjaag og hans Historier formodéntlig Halvparten
Løgn; og de havde ogsaa engang talt om, hvor
dumt det var af Tabitha, at hun ikke holdt sig for
god for slig en Fyr — thi der begyndte
efter-haanden at sive ud Beretninger om Ingvalds
Kina-færd, som ikke var til hans Fordel. Saaledes skulde
gamle Olsen have sagt, at havde det ikke været
for Ommund Lods’s Skyld, skulde han have sendt
Ingvald i Land for lang Tid siden i det første det
bedste Fillehul derborte, og at han ikke vilde
hverken eie eller have ham ombord i Fartøiet igjen for
mange Penger, — medens Ingvald forklarede Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
