Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Haa! — sagde Martin — Tabitha faar nok
andet at tænke paa!
— Hvaforslag? — spurgte Rasman forbauset over
Tonen.
— Jeg tænker ikke Tabitha faar stor Tid
tilovers til at skrive til os — sagde Tollus tungt;
han sad foroverbøiet og saa i Gulvet.
Rasman hørte aldrig efter Folkesnak, derfor vidste
han heller aldrig nogenting.
Han spurgte heller ikke videre nu, men om
Aftenen fik han Besked af sin Kone, som næsten
altid vidste alt.
Dagen efter, tidlig om Morgenen, tog han
Tabitha med sig ud til Nøstet paa Smalenæs for at
hente hjem nogle Troldgarn, og da de kom tilbage,
var de begge oprømte og glade, men det saaes, at
Tabitha havde grædt.
Dette var Fredag, og samme Aften stod de to
Brødre nede paa Bryggen og renskede den Fisk,
de havde faaet paa sin sidste Fisketur før Reisen.
Det var halvellevte Snes Sei, som de havde
fisket i »Fluen« — det vil sige i Vandskorpen og
paa Stænger og Krog, som forsynes med et Agn
af en ganske særegen og kompliceret Art, idet det
bestaar af Krabber, salt Sild, Kobunger, salt Makrel,
hvis man har og fersk Sei, hvilket alt tilsammen
hakkes saa længe paa en flad Sten, at det danner
en jevn og klæbrig Grød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
