Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
akkurat som han kom op af Jorden, — aa jeg blev;
saa ræd, at jeg maatte skrige; og saa vilde han
følges med mig, der var ikke Bøn for andet–-
Tollus og Martin sagde ikke et Ord, men Tabitha
fortsatte ufortrødent.
— Fortæl nu, hvordan det gik paa Fisket. Fik
dere noget?
— Halvellevte Snes, — sagde Tollus.
— Aa, det var jilt! Og sidste Gang, dere var
ude! — Ja tænk, det var sidste Gang —!
De var nu lige ved Huset, hvor de to røde
Vinduer i Stuen lyste fredeligt og hjemligt som altid.
— Aa du, aa du — hvor ensomt her blir, naar
dere er vække — vedblev Tabitha bevæget —
stakkars Farbror — og os andre!
— Jeg er ræd, vi er bare i Veien for dig
herhjemme ! sagde Martin bittert og gik ind i Bislaget.
— Martin! raabte hun bebreidende efter ham,
men han aabnede Kjøkkendøren — Martin! bad
hun, og Døren lukkedes efter ham.
Hun og Tollus stod alene igjen.
— Hvad mente han med det? spurgte hun
usikkert.
Tollus kjæmpede en haard Kamp. Han følte sig
lige saa forurettet som Broderen, og hans Hjerte
var fuldt af opdæmmet Bitterhed, som truede med
at løbe af med ham, men instinktmæssig holdt han
igjen; thi naar alt kom til alt — hvad havde han
at bebreide Tabitha?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
