Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Indbegrebet af alt det, han holdt af og
læng-tede efter. Jo fjernere hun var ham, des mere
voksede hun i hans Fantasi, til han indbildte sig, at
hun alene var værd at eie, og da han først havde
sendt sit Brev, var han paa det rene med, at hans
Livs Lykke afhang af, ^t hun blev hans Kone.
Han havde ingenting sagt til Tollus, før han skrev;
men medens han ventede paa Tabithas Svar og mer
og mer blev overbevist om, hvor lykkelig han vilde
blive, kunde han ikke dy sig for at komme med
alskens underfundige Hentydninger, som satte
Tollus i stor Forvirring.
Hvor deres Samtaler end begyndte, endte de
ufravigelig med, at Martin udøste sig om Tabitha — om
hvor flink hun var, hvor god og forstandig og
kjærlig, og hvilken Kone hun vilde blive for den som
fik hende*, og somom ikke alt dette kunde være
slemt nok at høre paa i den Seierstone, Martin
brugte, maatte Tollus uafladelig være med og stemme
i og drøfte alle Tabithas Fortrin, for at Martin
rigtig af Hjertet kunde faa prale fra sig.
Ikke engang overfor sig selv turde Tollus tilstaa,
hvad han tænkte og mente om disse Ting, og han
søgte saa godt han kunde at slippe fra disse halve
Betroelser. Jo mere glødende Martin blev, des
koldere var han, og han viste saa megen
Tilbageholdenhed, saasnart Talen faldt paa Tabitha, at
Martin undredes paa, at et Menneske kunde være
io*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
