Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbageholdende og passede nøie paa for at gjætte
sig til Sammenhængen af det, den anden sagde.
Men Tollus var alt for bedrøvet til at forsnakke
sig; han holdt sig for sig selv og kjæmpede med
sine egne uregjerlige Tanker, som ikke længer lod
ham i Fred.
Ja han elskede Tabitha og havde rimeligvis elsket
hende, siden han var liden Gut; ubevidst var hun
gledet ind i hele hans Tankegang og havde været
hans Drøm og Haab om Lykke, længe før han selv
forstod det. Nu blev det Broderen og ikke ham,
hun vilde gjøre lykkelig, og han bøiede sig for
hendes Vilie som for det uundgaaelige og prøvede
-at bære sin Sorg som en Mand.
Men ligeoverfor Broderen kunde han ikke længer
være som før, og dette pinte ham næsten endnu
mer.
At der skulde være den Ting i Verden, som
kunde faa hans Kjærlighed til Broderen til at blegne,
havde han aldrig villet tro, og det forekom ham
ogsaa nu saa unaturligt, at der maatte være noget
alvorligt i Veien med hans egen Retskaffenhed. Han
gjentog og gjentog for sig selv, at Martin havde
været i sin gode Ret, naar han havde taget Tabitha
fra ham, at han selv aldrig havde havt det mindste
Krav paa hende og ikke engang havde tænkt
paa det før nu, da det var for sent, og at det eneste
han havde at gjøre som hæderlig Mand og Broder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
