Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men Rasman reiste sig ikke i Baaden, bare lettede
paa Sydvesten og roede et Par Tag ud til Siden,
saa Postmesteren kunde faa komme til; og da de var
nær nok til at hilse paa hinanden, forstod de, at
der maatte være hændt noget.
— Hvordan er det med Mor? spurgte Tollus,
medens Rasman tog imod Fangelinen. Han rystede
paa Hovedet og gjorde en Bevægelse med Haanden
men svarede ikke. Da han havde sat fast, rettede
han sig og saa op paa dem og smilede.
— Velkommen hjem Smaa! sagde han, men
Stemmen var ikke som i gamle Dage, og han saa
ældet ud.
— Og Mor —? spurgte Martin.
— Hun døde igaar nat! svarede han rolig.
Det gav et Sæt i dem begge. Hende havde de
næsten ikke tænkt paa i de sidste Dage saa optagne
havde de været af, hvad der vilde ske, naar de
stod Ansigt til Ansigt med hende, som var bleven
deres Skjaebne.
Men Hjemmet uden Ane — det kunde de ikke
tænke sig. Og nu var hun borte!
Saa var dog alt forandret hjemme ogsaa; og midt
i den Sorg, som i et Øieblik skyllede ind over dem,
følte de en bitter Tilfredsstillelse over, at ialfald
hun slap for at opleve det sidste, hun vilde tænkt
sig — hendes to Sønner som fremmede for
hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
