Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende af Beundring og Begjær og Trods, saa hun
blev rød og slog sine ned.
Tollus stod mellem Væggen og Bordet, saa hun
maatte række ham en Haand forbi Martin, men da
hun fik se ham rigtig i Ansigtet raabte hun fomøiet.
— Aa gid Tollus — tænk jeg tror næsten ikke,
jeg havde kj end t dig igjen, om jeg havde mødt dig!
Du er blit saa pen!
— Det er de begge to, sagde Rasman, — gid Ane
havde faaet seet dem.
Tabitha gik hen og satte sig hos ham, hun havde
Taarer i Øinene.
— Ja bare dere var kommet en Dag før! Hun
snakkede om dere til det sidste.
En Stund sad hun og saa hen paa de to Brødre,
saa lagde hun sit Hoved ind til Rasmans Kind og
græd.
— Vil du, at Rakkel skal hjælpe dig derinde —
spurgte han og strøg hende over Haaret.
Tabitha reiste sig og tørrede Øinene,
— Nei, nei — jeg er snart færdig. Spis nu, før
Fisken hliver kold.
Hun gik, og de tre Mandfolk spiste i Taushed,
hver tænkte paa sit.
Martins Kinder brændte, og han smilede af og til
saa smaat. Han forsøgte at samle sine Tanker og
blive enig med sig selv om, hvordan han skulde
faa Klarhed i Sagen og hvad han siden skulde gjøre,
— han var ikke i Tvil om, at alt vilde gaa som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
