Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Du snakker om at være rimelig! Hører du
ikke at jeg elsker dig — —!
— Jo — jo. Men — Martin — det har vist
hændt dig før! Tror du ikke, det kan gaa over —?
Hun kunde ikke bare sig for at smile, og Martin
som misforstod tabte Besindelsen og omfavnede hende
og kyssede hende midt paa Mnnden.
Men Tabitha rev sig løs, og nu var hun sint.
— Vil du lade mig være — Martin! Du er
vist ikke med dig selv iaften! Jeg har sagt mit
sidste Ord — og det synes jeg du skulde forstaa!
Vær nu skikkelig og gaa din Vei.
Ydmyget og fortvilet stod han foran hende og
saa i det svage Lys hendes Øine fæstede paa sig
— men der var kun Ærgrelse og Kulde at læse i
dem, og Sinnet tog ham.
— Tror du ikke, jeg ved hvorfor? raabte han
rasende — tror du ikke, jeg ved, at der er en
anden —?
Hun trak foragtelig paa Skuldrene og vendte sig
fra ham.
— Svar mig —■ er det ikke sandt!
— Skrig ikke saa! sagde hun koldt. Og om saa
var —?
— Ja bare vent du! Nu er du saa stor paa det,
— men du kjender ikke mig ret, hvis du tror, jeg
taaler at nogen gaar i Veien for mig — ikke
engang, om han var Bror min tyve Gange!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
