Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I utallige Smaating lagde han en fin, spøgefuld
Elskværdighed, vogtede paa deres Ønsker og Tanker
og kom dem imøde paa Halvveien, altid fornøiet
og glad, men med det varme Tonefald, som
mindede om dengang, han var i Stemmeskiftningen.
Hele Huset pustede ud og følte sig lettet for en
uhyre Tyngsel.
Tabitha var som altid rolig at se til, men i sit
Hjerte bar hun paa mange Slags Tanker, baade
lykkelige og ikke lykkelige, — men naar hun saa,
hvor glad Rasman var, følte hun sig ogsaa selv
glad.
Rasman turde først ikke tro, at alt var blevet
som i gamle Dage, og han vogtede mistænksomt
paa hvert mindste Ord og Blik mellem de to Brødre.
Men da han forstod, at det var Alvor, lyste han
op som en Solskinsdag efter Regntykke og blev
som en Ungdom saa let og fri i Sindet.
Men ingen var mere lykkelig end Tollus. For
ham var det, som om Broderen var vendt tilbage
efter en lang, lang Adskillelse, og han følte en
Glæde over at være ham saa nær igjen, somom de
ikke have seet hinanden paa Aar og Dag. Den
ene kunde ikke gaa ud af Døren, uden at den
anden fulgte efter — ganske som i gamle Dage, og
Arm i Arm gik de Rundtur paa Sjøhusene og langs
Bryggerne, saa efter Baadene, stellede med Seilene
og gjorde Fiskesnørerne istand — akkurat som før.
Og efterat Rasman en Tid lang havde seet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
