Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Mindst to! sagde Rasman, — mindst to! —
ikke sandt, Torger? — men forresten ved jeg
sandelig ikke om Greierne er i Orden heller, — der har
ikke været seilet med Sexæringen, siden dere var
hjemme, tror jeg.
— Pyt! raabte Martin og tog Tollus under Armen.
Greierne er gode nok, det ved vi, siden de er dine!
Og dermed for de nedover det steile, glatte Fjeld,
hvor skikkelige Folk havde sin store Møie med at
komme op og ned, selv naar de brugte baade
Hænder og Fødder.
— Men tag bare Væderen — og de to Gamle!
raabte Rasman efter dem saa høit han kunde, og
Tollus vinkede til Tegn paa, at han havde hørt.
— Galninger! mumlede Rasman.
— Jille Gutter, sagde Torger med Kikkerten under
Armen —vær du bare glad til, Rasman!
Tollus og Martin gik først hjemom for at bede
Tabitha faa fat paa Smalen, og tog derefter paa at
rigge op Baaden.
Sexæringen var en stor, deilig Baad, som
Rasman i sin Tid havde brugt paa Sildefiske om
Vinteren; den var noget tung at ro, men seilede som
en Klipper.
Den stod optrukken i Nøstet malet og fin som
altid, og i en Fart fik de den paa Vandet og
Ballasten ind; men hvor meget de end ledte, kunde
de umulig finde Masten og Seilene som hørte til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
