Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Legetøisbaad i et stort Vandfad — med en liden,
ussel Røg op i den høie, blaa Himmel.
Martin skulde reise
Han havde endnu tre Maaneder at fare tilsjøs,
før han kunde komme ind paa Maskinistskolen i
Bergen til Vinteren, og desuden var han begyndt
at længte ud igjen, saa jilt han end havde det
hjemme.
For en herlig Tid havde det været!
En mindeværdig Tid og en bevæget Tid, og de
fire havde levet sammen saa lykkelige og saa nær
hinanden, at det siden stod for dem som de bedste
Dage i deres Liv.
Tollus var saa pas død, dengang han blev halet
iland, som en stærk Mand paa femogtyve Aar kan
være, uden at det ender galt.
Distriktslægen blev der sendt Baadskyds efter —
han var gammel og sint og svor paa, at han vilde
tage sin Afsked, hvis Tollus stod det over — det
stred mod al Ræson, for Manden ejede ikke en
Draabe Blod i Kroppen.
Men Tollus kom sig alligevel, og Distrikslægen
reiser den Dag idag i sit fugtige Distrikt — i
alslags Veir og til alle Slags Tider — lige sint, men
meget ældre og giver Tollus Børn Hostesaft,
naar han kommer indom paa Gjennemreise.
Tabitha og Martin kom sig snart og pleiede den
syge vexelvis — i tre Uger Nat og Dag, før der
for Alvor kom Liv i ham igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
