Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han selv vilde ikke for nogen Pris indrømme, at
der var det mindste i Veien; — han længtede ud,
det var da saa rimeligt. Alle kunde ikke have det
lige godt! — nu var Tollus vel i Havn, og det
var han glad for — det var vist og sandt. Men
naar alt kom til alt, var nygifte Folk ikke netop
saa morsomme — ialfald ikke for de andre, som
bare skulde være hensynsfulde og blinde og døve
alt efter som det kunde falde sig.
Og en vakker Dag havde han bestemt sig til at
reise med næste Baad. Det var ligesom lidt leit
at sige det, syntes han, men ingen af de andre blev
særlig overrasket; og netop de sidste Dage havde
været næsten de hyggeligste — for alle Parter.
Men alligevel sneg der sig over ham en
sørgmodig Stemning, medens de sad paa Bislagstrappen
og saa Dampbaaden nærme sig over Fjorden.
Alt var pakket og iorden og Tøiet bragt ned i
Baaden, Rasman og Tollus vilde ro ham ombord.
Martin og Tabitha sad paa det øverste Trin af
Stentrappen, de to andre længere nede.
Der var saa stille og saa fredeligt.
Viberne skreg og holdt Sjau inde over Myren,
to og to med Rundkast i Luften og Anfald og
Parader; mellem Skjærene laa Erfuglmoderen med
en hel Familie af smaa, sorte Nøster, og oppe i
Luften sejlede Maageme, som ogsaa havde Unger
i store Ringe rundt Holmeme og holdt Udkik. To
unge, ivrige Egtefolk havde kastet sig over en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
