Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tabitha og Martin havde ogsaa reist sig og stod
i Bislaget.
— Hvorfor skulde jeg komme tilbage — hviskede
han uden at agte paa de andre — tror du, jeg kan
gøre mig bedre end jeg er! Nei — det er nok
bedst, jeg holder mig afveien, ellers er jeg ikke tryg
paa mig selv og her er jeg tilovers ogsaa, ja værre
end det!
Hun blev ikke skræmt af hans Heftighed, men
holdt ham fast.
— Nei, Martin — her hos os hører, du til, enten
du vil eller ei! Det er din Skyld, at jeg ér det
lykkeligste Menneske i Verden! Du har givet mig
Tollus tilbage — —
— Tror du ikke, jeg har givet dig mer? spurgte
han bittert.
De saa hinanden ind i Øjnene; der var Taarer i
hans.
— Det kan nok være, — men du har ikke givet
forgjæves; — du er selv lykkeligere end du nogen
Gang har været. Farvel min egen Ven — og kom,
naar du kan; vi venter paa dig alle tre!
Han slog Armen om hende og kyssede hende,
og hun stred ikke imod.
Tollus raabte nede fra Nøstet, og Martin rev sig
løs og løb; og idet han for sidste Gang vendte sig,
stod hun paa Bislagstrappen, høi og vakker i
Sommeraftenens bløde Lys og smilede til ham, varmt
og trofast, saa det brændte ham i Hjertet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
