Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Anna Karénin
har længtes efter dig; i det mindste ikke saa meget som din tro-
faste Ægtemage. Endnu en Gang merci, min kære, fordi du har
skænket mig en Dag mere, end jeg havde gjort Regning paa. Vor
kære Samovar vil blive ude af sig selv af Henrykkelse.”" — Han
gav sin intime Veninde, Grevinde Lydia Ivanovna, dette Til-
navn, fordi hun altid kom i Bevægelse og kogte over uden An-
ledning. — ,Hun har allerede spurgt efter dig. Hvis jeg tør vove
at give dig et Raad, saa er det at besøge hende endnu i Dag.
Du véd jo, hvor nær hun tager sig alt; foruden sine sædvanlige
Bekymringer er hun nu optaget af Tanken om, hvorledes det
gaar hos Oblonskijs."
»Men jeg har jo skrevet til hende!"
»Ja, men hun vil saa gerne have alle Enkelthederne at vide.
Kør endelig hen til hende, min kære, hvis du ikke er for træt.
Men der er Konrad med Kareten; jeg kan desværre ikke blive
længer, for jeg skal op i Ministeriet. — Naa, saa skal jeg da ikke
spise ganske alene mere," vedblev han, denne Gang i en alvorlig
Tone. ,Du kan ikke tænke dig, hvor jeg har vænnet mig til dit
Selskab."
Han trykkede hendes Haand, saa’ paa hende med et ejen-
dommeligt Smil og hjalp hende ind i Vognen.
XX
Det første Ansigt, Anna mødte, da hun kom hjem, var hen-
des Søns. Til Trods for Guvernantens Formaninger sprang han
hende i Møde ned ad Trappen og raabte i vild Henrykkelse :
»Mama! Mama! — Sagde jeg Dem ikke nok, at det var Mama!"
skreg han til Guvernanten. ,Sagde jeg det ikke nok!"
Da Anna gensaa sin Søn, gik det hende, som da hun mødtes
med sin Mand. Det Billede, hun havde dannet sig af ham i Tan-
kerne, overgik Virkeligheden. Og dog var han saa henrivende,
som han stod der foran hende med sit lyse, krøllede Haar, sine
blaa Øjne og sine smaa Pusselanker i de tæt sluttende Strømper.
Hendes Skuffelse varede ogsaa kun et Øjeblik, saa følte hun sig
igen stolt og glad over sin Dreng som i gamle Dage. Hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
