Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 191
den. Men han anede heller ikke, at hele Hindringen laa i det
lille Ord Søn, som hun havde saa ondt ved at faa over sine Læ-
ber. Naar hun kom til at tænke paa Seroscha og hans fremtidige
Forhold til en Moder, der var løbet bort fra hans Fader, blev
hun saa forfærdet over sin Brøde, at hun mistede al sund Døm-
mekraft. Hun søgte da at skyde den forfærdelige Tanke om
Fremtiden fra sig og at berolige sig med den falske Forestilling,
at alt kunde vedblive at gaa som hidtil.
Jeg beder dig, jeg bønfalder dig ved alt, hvad der er helligt,”
sagde hun pludselig i en Tone, der nu var øm og oprigtig. ,Tal
aldrig mere til mig om dette."
»Men Anna," begyndte han.
»Nej, aldrig! Overlad det til mig at bedømme min Stilling.
Jeg indser til fulde, hvor skrækkelig og nedværdigende den er;
men den er ikke saa let at forandre, som du tror. Lov mig saa
aldrig mere at tale om dette! Lov mig det bestemt!"
»Jeg lover alt! Men jeg kan ikke være rolig, efter hvad du
nu har sagt mig. Hvor kån jeg det, naar du ikke er det?"
»Jeg, ikke rolig? — Ja, jeg er maaske en Gang imellem lidt
forpint ved Tanken om Fremtiden. Men det gaar nok over, naar
du blot aldrig mere taler til mig om dette. Det er egentlig det
eneste, der piner mig.”
»Det forstaar jeg ikke ….."
»Ja, jeg véd nok," afbrød hun ham, ,hvor pinligt det er for
dig med din ærlige, sanddru Karakter at lyve og forstille dig,
og jeg tænker ofte med Sorg paa, at du har forspildt hele dit Liv
for min Skyld.”
»Naa, og jeg spurgte mig selv for et Øjeblik siden, hvorledes
du egentlig har kunnet ofre alt for mig. Jeg kan ikke tilgive mig
selv, at du er saa ulykkelig."
»Jeg — ulykkelig!” sagde hun, idet hun bøjede sig hen imod
ham og betragtede ham med et Blik fuldt af Kærlighed. ,Jeg er
som den forsultne Tigger, der har faaet Føde. Er han ulykkelig?
Ja, han fryser maaske i sine usle Pjalter, men ulykkelig er han
ikke mere. Nej, det er netop min Lykke …."
I det samme hørte hun sin Søns Stemme. Hun saa” sig om
til alle Sider, rejste sig hurtigt, omfattede Vronskijs Hoved med
begge sine Hænder og sendte ham et langt, ømt Blik. Derpaa
nærmede hun sit Ansigt til hans, kyssede ham hastigt paa Øjne
13%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
