Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anna Karénin 301
tilføjede han, idet han slog Fødderne mod hinanden for åt ryste
Sneen af dem. ,,Nej, jeg kan ikke glemme, at du har villet skjule
din Ankomst for os!”
»Jeg har ikke haft Tid til at besøge nogen," svarede Karé-
nin ført.
»Aa, gaa dog et Øjeblik hen til min Kone. Hun længes saadan
efter at se dig og tale med dig."
Karénin viklede sine kuldskære Ben ud af Plaiden og travede
gennem Sneen hen til Dolly.
»Hvorfor gemmer De Dem saadan for os?" spurgte hun ven-
ligt.
»Jeg er saa overhængt med Forretninger, at jeg ikke har haft
Tid til at hilse paa Dem," svarede han. — ,Det glæder mig
meget, at jeg fik Dem at se," tilføjede han i en Tone, der røbede,
at Glæden ikke var synderlig stor. ,,Hvorledes har De det?"
»Gødt. Men hvorledes gaar det den kære Anna?"
Han brummede noget, der skulde forestille et Svar, og vilde
gaa, men Stepán Arkádjevitsch holdt paa ham.
»Hør Dolly, jeg har en udmærket Idé" sagde han. ,,Vi beder
Karénin om at spise hos os i Morgen og inviterer Kosnischev og
Pestzov; saa kan han dog se, at vi ogsaa har intelligente Folk her
i Moskvå."
»Ja, kom endelig, hører De," bad Dolly. ,,Saa venter vi Dem i
Morgen mellem fem og seks, hvis Tiden da konvenerer Dem. —
Naa, men jeg fik ikke at vide, hvorledes Anna har det, det er
saa lang Tid siden ..."
»Hun har det godt," brummede Karénin med et mørkt Ansigt.
— , Farvel, det glæder mig, at jeg fik Dem at se," tilføjede han
skyndsomt og gik tilbage til sin Karet.
»Kommer De saa?" spurgte Dolly.
Han svarede noget, men paa Grund af Støjen fra Vognene
kunde man ikke høre, hvad det var.
»Jeg ser op til dig i Morgen!" raabte Stepán Arkádjevitsch
efter ham.
Karénin steg ind i sin Karet, lænede sig helt tilbage for ikke at
blive set og kørte bort.
»Han er dog en løjerlig Særling," sagde Stepán til Dolly, og
efter at have set paa sit Ur gjorde han en Bevægelse med Haan-
den, der skulde forestille en venlig Afskedshilsen til Kone og
Børn, og fjernede sig ned ad Fortovet.
Leo Tolstéy: Anna Karénin 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
