Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 385
alle de Drenge, man opstillede som Mønster for ham. Karénin
troede, at hans Søn ikke vilde lære, hvad man forlangte af
ham; men han tog fejl, han kunde det ikke, fordi hans Sjæl
følte Trang til at berige sig med noget helt andet end det, man
gjorde Forsøg paa at proppe i ham, Han var kun ni Aar, kun et
Barn endnu, men hvad hans Hjerte følte og attraaede, det kendte
han i Bund og Grund, og det var ham saa helligt og dyrebart, at
han skærmede for det, ligesom Øjelaaget skærmer for Øjet.
Kærligheden var den eneste Nøgle til hans Hjerte. Pædagogerne
klagede over, at han ikke vilde lære noget, og dog tørstede hans
Sjæl efter Kundskaber. Men han gik ikke til Lærerne for at til-
fredsstille sin Trang til disse, men til Kapitonitsch, den gamle
Barnepige, Nadenka og Vasilij Lukitsch.
Seroøscha fik saa sin Straf, der bestod i, at han ikke fik Lov
til at besøge Nadenka, hvad han havde faaet Løfte om, men denne
Straf kom han meget let over, fordi Vasilij Lukitsch var i ud-
mærket Humør og lærte ham, hvorledes man laver Vindmøller af
Papir. Hele Aftenen var han optaget af denne Beskæftigelse og
af at spekulere over, hvordan man skulde lave en Vindmølle,
der var saaledes indrettet, at man kunde sidde paa en af Vingerne
og lade sig snurre rundt af den. Saa travlt havde han, at han ikke
en eneste Gang tænkte paa sin Moder, men saa snart han var
kommet i sin Seng, dukkede Erindringen om hende atter op i
ham, og saa bad han Gud om, at han dog vilde sørge for, at hun
ikke mere gemte sig for ham, og at han maatte faa hende at se i
Morgen paa sin Fødselsdag.
»Vasilij Lukitsch," sagde han med ét. ,Véd De, hvad jeg
har bedt Gud om i Tilgift?"
»At han vil hjælpe Dem til at lære Deres Lektier bedre ?"
»Nej."
»Om Masser af Legetøj da?"
»Nej, heller ikke. — Nej, De gætter det ikke. Det er ogsaa
en voldsom stor Hemmelighed. Hvis det gaar i Opfyldelse, skal
jeg nok fortælle Dem, hvad det var. — Kan De virkelig ikke
gætte det?"
»Nej, det er mig aldeles umuligt; men husk at fortælle mig
det i Morgen,” svarede Vasilij Lukitsch smilende. — ,Naa, sov
saa, for nu slukker jeg Lyset."
»Ja, i Mørke ser jeg ogsaa det, jeg bad om, meget bedre, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
