Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 479
vilde være hende endnu ubehageligere end ellers at skulle sidde
ene hjemme. Forberedt som han var paa en Scene, meddelte han
hende med et koldt og alvorligt Ansigt, at han den paafølgende
Dag agtede at tage til Valgene. Men til hans store Forbavselse
modtog hun denne Efterretning med tilsyneladende Ligegyldig-
hed og indskrænkede sig kun til at spørge ham om, naar han
kom hjem igen. Han betragtede hende opmærksomt, da han ikke
kunde forstaa denne Ro, mén hun mødte hans Blik med et Smil,
der ikke gjorde ham klogere. Han kendte hendes Færdighed til
at trække sig ind i sig selv og vidste, at hun altid gjorde det,
naar hun havde fattet en Beslutning, som hun ikke vilde med-
dele ham. Da han for enhver Pris vilde undgaa Scener, lod han,
som om han virkelig troede, at hun nu var bleven fornuftigere,
og sagde i en rolig Tone:
»Jeg haaber, at du ikke kommer til at kede dig for meget,
mens jeg er borte."
»Det haaber jeg ogsaa," svarede hun. ,Jeg har netop i Gaar
faaet en Kasse Bøger fra Moskvå. Nej, vær du rolig, jeg kom-
mer ikke til at savne dig."
»Aha!" tænkte han. ,,Det er nok en ny Tone! Naa, saa meget
desto bedre. Hellere det end hendes evige Bebrejdelser."
Saa kørte han da til Valgene, uden at det var kommet til
nogen Forklaring imellem dem. Det var første Gang under deres
Samliv, at de var skiltes paa den Maade. Det gjorde ham lidt
urolig, men alt i alt fandt han det dog bedst saaledes; hellere
lidt Uklarhed i deres Forhold end disse ubehagelige, opslidende
Scener. — ,,Hun vænner sig nok efterhaanden til at respektere
min Frihed," søgte han at berolige sig selv. ,Jeg er villig til at
ofre hende alt, men min Selvstændighed, den giver jeg ikke Af-
kald paa."
XXVII
Den ny Adelsmarskal var valgt, og Vronskij havde inviteret
ham og det sejrende Parti til Middag.
" Han havde deltaget i Valgene ikke alene for at hævde sin
Uafhængighed overfor Anna, men ogsaa for at opfylde de Pligter,
der paahvilede ham som Adelsmand og Godsejer. Selv havde han
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
