Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
=
Krig og Fred 53 |
»Ja, sine ældste Børns Opdragelse gør man altid for meget
Væsen af. Man vil gerne have noget rent vidunderligt ud af
dem," bemærkede Fruen.
»Jo, jo, det kender vi," sagde Greven. ,De gør Dem ikke Be-
greb om, hvor min lille Grevinde har herset med Vera! — Men
hun har da ogsaa været heldig, meget heldig med sine Bestræ-
belser," tilføjede han og saa” med faderlig Stolthed hen paa sin
kønne Datter.
,… Endelig, langt om længe, rejste Fru Karagin og Julie sig og
tog Afsked, men først efter at have lovet at komme igen til
Middag.
»Det ligner ogsaa noget at sidde her hele Formiddagen,"
sagde Grevinden, saa snart de var gaaede. ,,Jeg havde nær troet,
at jeg aldrig var bleven af med dem igen.”
(:
XII
Fra Salonen løb Natascha ind i Vinterhaven, hvor hun be-
sluttede at oppebie Boris, som — det haabede hun sikkert —
ikke vilde lade vente længe paa sig. Men han kom ikke, og hun |
begyndte allerede at blive saa utaalmodig, at hun stampede med
sin lille Fod i Gulvet, da hun pludselig hørte hans Skridt inde i
Værelset ved Siden af. ,Jeg vil gemme mig!" tænkte hun, og i hi
samme Nu får hun hen over Gulvet og dukkede ned bag en af |
de støre Blomsterballier, der skjulte hende fuldstændigt. Saa | [|
snart Boris var kommet inden for Døren, saa” han sig om til alle | |
Sider og gik derpaa hen til Spejlet og betragtede sig selv med ||
Velbehag. Natascha rørte sig ikke, men fulgte med tilbagetrængt ig
Aandedræt enhver af hans Bevægelser, i høj Grad spændt paa, i
hvad han videre vilde foretage sig. Han stod lidt foran Spejlet i
og smilede til sit eget kønne Ansigt, og derpaa slentrede han ind |
i det næste Værelse, men Natascha blev hvor hun var, fast be- |
sluttet paa ikke at komme frem fra sit Skjul, før han havde ledt | |
grundigt efter hende. | ’
Næppe var han gaaet, førend Sonja styrtede ind med blus- |
sende Kinder og Taarer i Øjnene. Nataschas første Tanke var i
at løbe hen til hende, men hun betænkte sig og blev i sit Bag-
hold, hvorfra hun ligesom Feen i Eventyret, selv usynlig, kunde
Leo Tolståy: Krig og Fred. 1 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
