Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Krig og Fred
ganske ærligt betro dig, hvad der trykker mig. — Ser du ..... då
begyndte hun, men saa” i det samme hen paa Vera og tav.
»Vera!’’ sagde Moderen i en temmelig ublid Tone. ,,Kan du
da ikke sige dig selv, at du er overflødig her? Gaa ud til dine
Søskende eller op paa dit eget Værelse!"
»Ja, du behøver jo blot at sige, at du vil af med mig, saa
gaar jeg straks, lille Mama!" sagde den smukke Vera med et
spotsk Smil, men uden at vise mindste Spor af Fornærmelse, og
forlod øjeblikkelig Stuen. Da hun paa Vejen op til sit Værelse
gik igennem den store Sal ved Siden af Vinterhaven, opdagede
hendes skarpe Blik to forelskede Par, der havde trukket sig ind
i Vinduesfordybningerne. I det ene Vindue sad Sonja tæt op til
Nikolaj, der henkradsede nogle poetiske Udgydelser paa et Styk-
ke Papir, og i det andet sad Boris" og Natascha og hviskede sam-
men. Det var baade pudsigt og rørende at se de to forelskede
Smaapigers skyldbevidste Ansigter, da de opdagede Vera, men
denne lod ikke til at føle sig synderlig opbygget af hvad hun saa’,
og betragtede begge Parrene med en haanlig Mine.
»Hvor ofte har jeg ikke bedt jer om at lade mine Ting ligge!"
sagde hun vredt og snappede Blækhuset fra Nikolaj. ,Hvor kan
det falde dig ind at tage mit gode Blækhus!’"
»Aa, vent lidt,” svarede han roligt, ,lad mig blot dyppe en
Gang endnu."
»Og hvorfor kan I ikke opføre jer ordentligt, naar her er
fremmede i Huset? Hvad gik der af jer for lidt siden? I kom
jo farende ind i Stuen som en Flok vilde Dyr? Baade Mama og
jeg skammede os over jer!"
De fire vidste ikke, hvad de skulde svare, og nøjedes derfor
med at se paa hinanden indbyrdes.
,»Og saa sidder I her og lader, som om I har Hemmeligheder
sammen! Jeg gad nok vidst, hvad Hemmeligheder Børn i jeres
Alder kan have! Nej, det er Dumheder, I har for, og ikke en
Smule andet.”
»Men hvorfor kan du dog ikke lade os sidde i Ro, Vera?"
dristede Natascha sig endelig til at sige, og hun sagde det meget
blidt, for hun følte sig saa lykkelig i Dag, at hun ikke kunde være
uvenlig mod nogen.
»Naa, lad mig saa høre, hvad Hemmeligheder I har!" sagde
Vera udfordrende.
»Ja, hver har nu sine! Og lad du os beholde vore, ligesom vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
