Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Krig og Fred
sig med de Tropper, der rykkede frem til hans Undsætning fra
Rusland.
Den 9. November gik Kutusov over paa den venstre Donau-
bred, og den 11. angreb han Divisionen Mortier, der ligeledes
var gaaet over Floden, og slog den. Selve Sejren var i og for sig
kun af ringe Betydning, men den satte Mod i de russiske Tropper,
som var dygtig udmattede efter 14 Dages anstrengende Mar-
scher og havde saa mange syge, saarede og Efternølere, at de
var svundne ind til to Tredjedelen af den oprindelige Styrke.
Fyrst Andrej havde under Slaget været afgivet til den øster-
rigske General Schmidt, der faldt henimod Slutningen af Kam-
pen. Selv var han sluppet med at faa en Hest skudt under sig og
med en lille Rift i Haanden. Som Tegn paa sin særlige Velvilje
sendte Kutusov ham med Efterretninger om Sejren til det øster-
rigske Hof, der var forlagt fra Wien til Brinn, fordi Residensen
truedes af Fjenden. Fyrst Andrej, som tog af Sted allerede Natten
efter Slaget, var tilfreds med sit Hverv, for han vidste, at hans
Afsendelse som Kurér var ensbetydende med en Dekoration og
en hurtig Forfremmelse.
Det var en mørk, men stjerneklar Nat, og Vejen tegnede sig
som en sort Stribe i den nyfaldne Sne. Medens Fyrst Andrej sad
i sin Vogn, der rullede hurtigt hen ad Landevejen, gennemgik
han i Tankerne alt, hvad han havde oplevet Dagen forinden, og
udmalede sig samtidig det Indtryk, hans Budskab om Sejren vil-
de frembringe i Briinn. Endelig syntes Lykken da at tilsmile
ham! Længe sad han fordybet i disse behagelige Tanker, men
omsider overvandt Trætheden ham, og da han saa lukkede Øj-
nene og faldt hen i en Blund, forekom det ham, at han gennem
Vognhjulenes Rullen kunde høre Geværildens Knitren og Kano-
nernes Brag. Han var atter midt i Slaget, men nu var det Russer-
ne, der flygtede, og selv laa han dødeligt saaret paa Valpladsen.
Og da han saa pludselig vaagnede op af denne fæle Drøm, frydede
han sig ved Tanken om den vundne Sejr og tænkte samtidig med
Stolthed paa, hvor modig og koldblodig han havde været i Farens
Stund. Lidt efter faldt han igen i Søvn, men denne Gang var det
en rolig og velgørende Slummer. Efter den mørke Nat fulgte en
klar og dejlig Morgen. Sneen tøede i Solen, Hestene travede af
Sted, alt hvad Remmer og Tøj kunde holde, og Skove, Marker
og Huse gled hurtigt forbi Vognen paa begge Sider af Vejen.
I Nærheden af en Landsby indhentede han en Transport af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
