Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Krig og Fred
gende Fyrst Vasilijs sidste Ord, og rejste sig i det samme og gik
hen til Fyrstinde Marie.
SEr det for de fremmedes Skyld, at du har majet dig saadan
ud?" spurgte han hende. ,,Jo, du er rigtignok bleven nydelig!
Men siden det er for deres Skyld, at du har gjort alle de Anstal-
ter, saa skal jeg ogsaa i deres Nærværelse lade dig vide, at jeg
fremtidig forbyder dig at ugle dig saadan ud."
»Det er mig, som har faaet hende dertil,” sagde den lille
Fyrstinde ængsteligt.
»Ja, De kan klæde Dem paa, som De har Lyst," sagde Fyr-
sten og bukkede for hende, ,,;men hende her raader jeg over, og
jeg finder nu, at hun nødig maa gøre sig grimmere, end hun er i
Forvejen." Og derpaa satte han sig atter hen i Sofaen uden mere
at lægge Mærke til Datteren, som følte sig saa skamfuld og for-
virret, at hun havde den største Møje med at holde Taarerne til-
bage.
»Ja, jeg finder nu, at denne Frisure klæder Fyrstinden for-
træffeligt,” bemærkede Fyrst Vasilij i sin galanteste Tone, men
den gamle Fyrste lod, som om han ikke hørte ham, og vendte sig
mod Anatole.
,Naa, unge Herre — hvad er det nu De hedder — kom en-
gang her hen og snak lidt med mig!’ sagde han barsk. »Vi to
skulde da ogsaa gerne have gjort Bekendtskab med hinanden."
,»Saa, nu begynder Løjerne!’ tænkte Anatole og satte sig
smilende hen til ham.
,Hm, jeg hører, min kære, at De har faaet Deres Opdragelse
i Udlandet. Det var anderledes i gamle Dage, kan De tro, da
nøjedes vi med at faa vor første Lærdom af en ganske almindelig
Landsbydegn. — Men sig mig engang, staar De ikke i Hestgar-
den?" spurgte han og kastede et prøvende Blik paa ham.
»Nej ikke længer, jeg er forsat til Linien,” svarede Anatole,
som fandt hele denne Forestilling højst komisk.
»Ej ej, det kan jeg lide! De vil altsaa med ud og slaas! Men
det er da ogsaa rimeligt, at en rask ung Mand som De ikke vil
gaa hjemme og drive, naar der er noget at gøre. — Er De ansat
ved en Stab?"
»Nej, ved et Regiment, men kun å la suite, og derfor er jeg
ogsaa her, skønt min Afdeling for længst er stødt til Felthæren.
— Aa Papa, kan du ikke huske, hvad Regimentet hedder?" hen-
vendte Anatole sig leende til sin Fader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
