Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Krig og Fred
men om han var levende eller død, havde man ikke kunnet bringe
i Erfaring. Hvad der pinte hans nærmeste mest, var den Tanke,
at han kunde være bleven samlet op paa Slagmarken af Omeg-
nens Bønder og nu laa syg, ja maaske døende, mellem fremmede,
ude af Stand til at give et Livstegn fra sig. I Aviserne, som bragte
den første Efterretning om Slaget, stod der kun, at Russerne
efter en glimrende Kamp havde været nødt til at trække sig til-
bage, og at denne Retraite var foregaaet i den skønneste Orden,
og af denne officielle Meddelelse drog den gamle Fyrste straks
den Slutning, at vore havde lidt et Nederlag. Men om Enkelt-
hederne af Kampen fik man intet at vide, og først 14 Dage efter
indløb der et Brev fra Kutusov, hvis Indhold fyldte Fyrsten med
den dybeste Bekymring.
Deres Søn," skrev Overgeneralen, s»har bedækket sig med
Hæder og vist sig sin udmærkede Fader værdig. Det sidste, jeg
saa” til ham, var, at han segnede om i Spidsen for et Regiment,
som han førte frem mod Fjenden med Fanen i Haanden. Des-
værre maa jeg og alle hans Vaabenfæller beklage, at vi endnu
intet véd om hans Skæbne, men da han ikke findes opført blandt
de faldne, som Franskmændene har opsamlet paa Valpladsen,
smigrer jeg mig dog med Haabet om, at han endnu er i Live."
Den gamle Fyrste fik dette Brev sent om Aftenen, og Dagen
efter gik han sin sædvanlige Morgentur i Haven, men han var
endnu mere mørk og indesluttet end ellers og sagde ikke et Ord
hverken til Forvalteren, Gartneren eller Arkitekten.
Da hans Datter traadte ind til ham paa det befalede Klokke-
slet, stod han efter Sædvane og arbejdede ved Drejerbænken, men
han lod hende blive staaende ved Døren, og vinkede hende ikke
hen til sig, som han plejede.
»Ej, er De dér, Fyrstinde Marie!" skreg han endelig, idet
han lod, som om han først nu opdagede hendes Nærværelse, og
i det samme smed han Staalet og stemmede Foden saa haardt
mod Traaddet, at Svinghjulet snurrede rundt endnu længe efter.
. Hun gik hen til ham, og ved Synet af hans harmfulde, for-
trukne Ansigt, i hvilket Raseriet kæmpede med Smerten, lagde
der sig en Taage over hendes Øjne. Hun var vis paa — hun kun-
de se det paa ham — at der var hændet noget skrækkeligt; og
hun gruede for det Budskab, der nu om lidt vilde komme.
Faders kær Véd du noget om Andrej?" sagde hun med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
