Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 21
»Ja, De kender jo hendes Mand!" sagde hun, idet hun luk-
kede Øjnene og pegede paa Helene med en melankolsk Mine.
»Ak, hvor hun dog er fortryllende — og ulykkelig! De maa love
mig aldrig at nævne hans Navn, naar hun er til Stede; jeg véd,
at hun ikke vil kunne udholde det!"
Senere, da alle rejste sig for at gaa, gentog Helene, som næ-
sten ikke havde sagt et Ord hele Aftenen, sin Indbydelse til Bo-
ris, og denne Gang fremkom hun med den som en venlig, men
bestemt Anmodning om endelig ikke at glemme Tirsdag Aften.
»Jeg maa tale med Dem! Det er aldeles nødvendigt!" sagde
hun smilende og saa’ hen paa Anna Pavlovna, der støttede hen-
des Indbydelse ved at sætte sit mest overtalende Ansigt op. Det
syntes utvivlsomt, at det var Boris” Skildring af den preussiske
Armés Tilstand, der pludselig gjorde det saa nødvendigt for He-
lene at faa ham i Tale, men hvad hun egentlig havde at sige
ham, kunde hun af en eller anden Grund først rykke ud med,
naar han mødte i hendes Hjem.
Da han om Tirsdagen indfandt sig i Grevinde Besukhovs
elegante Salon, traf han til sin Skuffelse en hel Del andre Gæ-
ster. Helene, der var stærkt optaget af sine Pligter som Vært-
inde, talte kun et Par Ord med ham i Løbet af Aftenen, men da
han kyssede hendes Haand til Afsked, bøjede hun sig pludselig
ned over ham og hviskede, denne Gang uden sit sædvanlige
Smil:
»Kom og spis til Middag hos mig i Morgen.... og bliv om
Aftenen, De maa komme, hører De.…. Kom!"
Og saaledes skete det da, at Boris Drubezkoy uden synderlig
Anstrengelse fra sin Side meget hurtigt blev en af Helenes in-
timeste Venner.
VI
Krigen blussede atter op og nærmede sig mere og mere Rus-
lands Grænser. Overalt hørte man kun Forbandelser over Men-
neskehedens arge Fjende, Bonaparte; rundt omkring i Lands-
byerne herskede der Sorg og Fortvivlelse paa Grurd af Rekrut-
udskrivningen, og baade i Moskvå og i Petersborg diskuterede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
