Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Krig og Fred
vejen, da han mente, at Retfærdigheden krævede dets Gennem-
førelse.
Administratoren lovede, at Grevens Villie skulde blive efter-
kommet paa det nøjeste, og det kunde han ogsaa rolig gøre, da
han vidste, at Pierre aldrig vilde faa at vide, at de Bygninger, som
han havde ladet opføre i filantropiske Øjemed, kun var rejst for et
Syns Skyld og ikke vilde komme de livegne til gode, ligesom han
heller aldrig vilde opdage, at Bøndernes Afgifter baade i Penge
og Arbejde var de selv samme som påa alle andre Godser, det
vil sige saa meget som det overhovedet var menneskelig muligt
at presse ud af de fattige Stakler.
VIII
Efter at Pierre havde fuldendt sit Triumftog, gjorde han Alvor
af en Plan, han længe havde næret, idet han tog sig for at af-
lægge et Besøg hos sin Ven Andrej, som han paa Grund af For-
holdene ikke havde set i de sidste to Aar.
Da han nærmede sig Bogutscharovo, der laa midt ude paa
flad Mark og omgivet af Gran- og Birkeskove, opdagede han, at
Hovedbygningen endnu var under Opførelse, og han lod derfor
Vognen gøre Holdt og spurgte en af Landsbyens Bønder, hvor
han skulde søge Ejeren. Manden pegede paa et lille nyopført
Hus, som laa et Bøsseskud derfra ved Bredden af en Dam, og da
Pierres Køretøj rullede hen foran dette, blev han modtaget af
Fyrst Andrejs gamle Tjener, som førte ham ind i et lille tarveligt
Værelse og derefter bankede paa den nærmeste Dør.
,Hvem er det?" sagde en vred Stemme ud gennem denne.
En Herre, der vil tale med Deres Excellence!" meldte Tje-
neren.
»Ja, bed ham om at vente et Øjeblik!" lød Svaret, og i det
samme hørte Pierre Lyden af en Stol, der blev skubbet tilbage.
Han skyndte sig hen til Døren, men inden han naaede derhen, vi-
ste Fyrst Andrej sig allerede paa Tærskelen. Pierre omfavnede
ham, kyssede ham paa begge Kinder og skød Brillerne i Vejret for
rigtig at tage ham i Øjesyn.
"Naa, det kalder jeg en Overraskelse! Det glæder mig at se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>