Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 33
kun to absolutte Onder: Samvittighedsnag og Sygdom, og Lykken
bestaar blot i, at man er fri for disse Plager. Kan man undgaa
dem, siger jeg, og faa Lov at leve uden at bekymre sig om andre,
saa forlanger jeg ikke mere af Livet."
»Nej," indvendte Pierre, ,jeg kan ikke være enig med dig.
Det er virkelig for lidt blot at indrette sit Liv saaledes, at man
ikke kommer til at angre bagefter. Det gælder om at elske sin
Næste og ofre sig for andre, det gør jeg nu — eller jeg forsøger
det da i det mindste — og først da fatter man den egentlige
Lykke i Livet.”
»Ja, du burde virkelig gøre min Søsters Bekendtskab !" sagde
Fyrst Andrej, der havde hørt paa ham med et ironisk Smil. »Jeg
er vis paa, at du og hun vilde komme rigtig godt ud af det med
hinanden. Naa, det kan være, at du har Ret for dit eget Vedkom-
mende, enhver lever jo paa sin Vis. Ser du, jeg tænkte i sin Tid
kun paa at vinde Hæder, og hvad er det vel andet end Ønsket
om at være sin Næste til Nytte og vinde hans Ros? Jeg har altsaa
levet for andre, ligesom du nu gør, og dog betragter jeg mit tid-
ligere Liv som fuldstændig spildt. Ja, du ser påa mig, men det
forholder sig som jeg siger; det er først efter at jeg er begyndt at
leve for min egen Skyld, at jeg har faaet en lille Smule Ro i
Sindet.”
»Men du har da ogsaa andre, som du omfatter med Interesse.
Er din Søn, din Søster, din Fader da intet for dig ?"
»Jo, men det er kun Dele af mig selv, det er ikke Næsten,
som du og Marie kalder det, denne store Kilde til saa meget
ondt og saa mange Vildfarelser. Ser du, din Næste, det er dine
Bønder i Kijev, som du tænker paa at overøse med en Syndflod af
Velgerninger.”"
»Ja, spot du kun!" svarede Pierre, der blev ivrigere og ivri-
gere. ,Er der maaske noget ondt eller urigtigt i, at jeg underviser
disse stakkels, uvidende Mennesker, som dog er mine Brødre, i
Læren om de evige Sandheder og giver dem Troen paa et Liv
efter dette? Eller er det forkert, at jeg skaffer dem den fornødne
Hjælp og Pleje, naar de er syge? Eller tør du maaske benægte, at
det er en haandgribelig Velgerning, at jeg giver de stakkels Mø-
dre, som maa slide i Hjemmet fra Morgen til Aften, den fornødne
Hvile ved at fritage dem for det anstrengende Hoveriarbejde ?
Nej, du skal ikke faa mig til at indrømme, at jeg har Uret i dette.
Jeg har virkelig erhvervet mig den Overbevisning, at den eneste
Leo Tolstoy: Krig og Fred, II 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
