Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 41
x
Da Nikolaj vendte tilbage efter sin Orlov, følte han rigtig,
hvor nøje han var knyttet til Denisov og sit Regiment. Hans
Hjerte bankede af Fryd, da han mødte den første Husar paa
Landevejen, og det gjorde et stærkt hjemligt Indtryk paa ham, da
Denisov, vækket af Lavruschkas høje Raab, kom tumlende ud
af Jordhytten med struttende Haar og et søvndrukkent Ansigt.
Og da saa alle Kammeraterne lidt efter omringede ham og
bød ham velkommen, mærkede han, at han ogsaa her havde en
Familie, og det én, der var ham lige saa kær som den, han nylig
havde forladt i Moskvå.
Han meldte sig til Regimentschefen, blev atter ansat ved De-
nisovs Eskadron og fik sine tidligere Funktioner i denne. Og
han befandt sig vel ved at tage Afsked med Friheden og igen at
underkaste sig Tjenestens Bud. Her ved sin Afdeling mødte han
ikke alle de Fristelser, som han havde maattet kæmpe mod i
Moskvå, her var ingen Sonja, der kunde blive farlig for hans
Sjælefred, ingen ubehagelige Pengeforlegenheder og ingen Min-
der om den uhyggelige Spillegæld, som han i sin Letsindighed
havde paadraget sig. Nej, her var alt rent, klart og lige ud ad
Landevejen. For ham var hele Verden delt i to Dele, en mindre:
Regimentet Pavlograd, og en større, som omfattede alt, hvad der
laa udenfor. Men den sidste Del interesserede ham rigtignok
ganske overordentlig lidt. Og Livet her ved Afdelingen var ham
endnu behageligere end tidligere, fordi det gav ham Lejlighed til
at opfylde alle de gode Forsætter, han havde fattet efter sin Hi-
storie med Dologhov. Her kunde han ganske anderledes tage sig
sammen end i Moskvå, og til en Begyndelse besluttede han at
tilbagebetale sin Fader de ulyksalige 43,000 Rubler i Løbet af
5 Aar. Af de 10,000 han fik om Aaret, var det nemlig hans faste
Beslutning kun at bruge de 2000, og hele Resten skulde saa
anvendes til Afbetaling af Gælden.
Efter Kampen ved Pultusk og Eylau havde den russiske Hær
koncentreret sig i og om Bartenstein, og man ventede nu kun
paa Kejserens Ankomst for at genoptage Operationerne. Regi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>