Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
re
Krig og Fred 45
»Ja, det skal De komme til at fortryde!" hvæsede hans Mod-
stander og jumpede af Sted i kort Luntetrav.
»Ha ha! En rigtig So paa en Ildtang!" raabte Denisov efter
ham og red hen til Nikolaj, hvem han i en triumferende Tone
fortalte, at han havde reddet disse Vogne paa Landevejen, for at
hans Folk ikke skulde lide Nød mere.
Den næste Dag blev han kaldt op til Regimentschefen, der
meddelte ham, at han for sit personlige Vedkommende vilde lade,
som om han slet intet vidste om denne Sag, men dog samtidig
gav ham det Raad at ride over til Korpsintendanturen og kvittere
for, hvad han havde taget, da Provianten ellers vilde blive
ført til Udgift paa Infanteriregimentets Regning, og Sagen saa
vilde give Anledning til en Undersøgelse, der meget let vilde
kunne have ubehagelige Følger for ham.
Denisov lod øjeblikkelig sin Hest sadle og red over til Inten-
danturen, fast besluttet paa at følge det givne Raad, men om
Aftenen vendte han tilbage i en Tilstand, som Nikolaj endnu al-
drig havde set ham i. Han talte i usammenhængende Sætninger,
trak Vejret med Besvær og besvarede alle Kammeraternes Fore-
spørgsler med Forbandelser, Eder og Trudsler, som han frem-
stønnede med en hæs og næppe hørlig Stemme. Forfærdet over
hans. Tilstand fik Nikolaj ham til Sengs, gav ham noget Vand at
drikke og sendte Bud efter Lægen.
»Forstaar du... £ stønnede han, ,jeg skal dømmes for Rø-
veri... Plyndring! Aa ...…. aah! ...… Giv mig nogét mere
Vand! Ja, lad dem kun dømme mig, men det skal heller ikke
fremtidig hindre mig i at mase hver Slyngel, jeg træffer paa min
Vere
Lægen aarelod ham, og det lettede ham saa meget, at han
nogenlunde kunde gøre Rede for, hvad han havde oplevet.
»Naa ja, jeg kom saa derhen og spurgte straks, om jeg kunde
træffe Chefen," berettede han med svag Røst. ,,De sagde, at han
var beskæftiget, men jeg lod dem vide, at jeg havde redet halv-
femte Mil, og at jeg ikke havde Tid til at vente. Naa, og da jeg |
saa endelig slap ind til denne Tyveknægt af en Chef, begyndte |
han at holde en længere Prædiken for mig. — Det er jo ligefrem
Røveri! sagde han. — Nej, svarede jeg, det er vist en lille Fejl i
tagelse, for jeg har jo ikke taget Provianten til mig selv, men til |
mine sultne Soldater. Han underrettede mig saa om, at Sagen
vilde gaa sin Gang ad Kommandovejen, og gav mig Ordre til at i
i
i
ii
j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
