- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
84

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84 Krig og Fred

heder saa mærkelige, som hun endnu aldrig havde oplevet dem
i vaagen Tilstand.

Næste Dag havde Grevinden en meget lang Samtale med
Boris, og fra det Øjeblik viste han sig ikke mere i Huset.

x

Nytaarsaften 1809 var der stort Bal hos en af de rigeste Mag-
nater i Petersborg, og til denne Fest, hvori hele Diplomatiet og
den fornemste Adel skulde deltage, havde Kejseren ogsaa tilsagt
sin Nærværelse.

Præcis Klokken 10 begyndte Gæsterne at ankomme. Hele
Paladsets Forside var glimrende illumineret, og foran den store,
tæppelagte Stentrappe stod der opstillet en talrig Politistyrke,
som skulde holde Folkemængden tilbage. Den ene elegante Ekvi-
page efter den anden rullede frem foran Huset. Kuskene slog
Knald med Pisken, Lakajerne havde travlt med at aabne Vogn-
dørene, og en broget Skare af uniformerede Herrer med Stjer-
ner og Baand, og Damer i Atlask og Hermelin smuttede op ad
Trappens røde Klæde og forsvandt inde i den oplyste Vestibule.

De store Sale begyndte allerede at fyldes, men hos Rostovs,
som ogsaa skulde deltage i Festen, var Damerne ikke engang
færdige endnu med deres Paaklædning. Dette Bal havde i det
hele taget voldet dem ikke faa Bryderier: baade Sonja og Nata-
scha havde gaaet flere Uger i Feber af Frygt for ikke at blive
inviterede, Balkjolerne var først arriverede i den ellevte Time,
og lige til det sidste havde man levet i en stærk Ængstelse for,
at en eller anden uforudset Begivenhed skulde træde hindrende
i Vejen. Selve Baldagen bragte ogsaa forskellige Skuffelser, og
saaledes skete det da, at de unge Piger endnu fem Minutter i ti
sad ved deres Toilet, skønt det var en bestemt Aftale, at man
skulde køre hjemmefra Kl. 10 for at afhente den gamle Frøken
Petronskij, en forhenværende Hofdame, som havde lovet at være
Familiens Cicerone paa Ballet.

Det var første Gang Natascha skulde paa stort Bal, og hun
havde derfor levet hele Dagen i en stærk Spænding og Travlhed,
hvad der var saa meget mere naturligt, som hun havde paataget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free