- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
107

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 107

lange Frist for at faa Partiet til at gaa i Stykker, men da han
kendte ham nøje nok til at vide, at alle Indvendinger vilde være
unyttige, tog han hurtigt den fornuftige Beslutning at underkaste
sig hans Villie, hvor haardt det end faldt ham at gaa ind paa den
foreslaaede Betingelse.

Tre Ugers Dagen efter at han havde været hos Rostovs,
vendte han atter tilbage til Petersborg, fuldt og fast besluttet paa
at lægge sin Haand og sit Hjerte for den unge Piges Fødder.

De første Dage efter at Natascha havde betroet sig til sin
Møder, gik hun om i en stærk febrilsk Stemning, ventende paa,
at Bolkonskij skulde vise sig; men han kom ikke, og Dagene
blev til Uger, uden at han gav noget Livstegn fra sig. Pierre
svigtede dem ogsaa helt, og da hun saaledes forblev uvidende
om Fyrst Andrejs Afrejse, kunde hun slet ikke begribe, hvad
hans pludselige Udebliven skulde betyde.

Paa denne Maade gik der hele tre Uger. Natascha, der sta-
dig ventede paa ham, holdt sig hjemme og listede sig som en
Skygge om i Værelserne uden at tage sig det mindste for. Hun
undgik baade sin Moder og Sonja og får op uden mindste Anled-
ning, idet hun bildte sig ind, at hun var Genstand for alles Lat-
ter og Medlidenhed. Naturligvis havde Sorgen og Skuffelsen en
væsentlig Del i hendes Lidelser, men det Skær af Latterlighed,
der omgav hende, var dog maaske endnu vanskeligere at bære
end selve Hjertesorgen.

En Formiddag, medens hun sad inde hos Moderen, brast hun
pludselig og uden synlig Anledning i Graad, og hun hulkede som
et lille Barn, der selv ikke rigtig véd, hvad der er i Vejen. Grev-
inden gjorde sit bedste for at trøste hende, men Natascha vendte
sig vredt fra hende og sagde i en utaalmodig Tone:

»Men saa hold dog op, Mama! Jeg tænker virkelig ikke mere
paa ham. Han kom her, fordi det morede ham, og nu kommer han
her ikke mere — det er det hele!" Hendes Stemme skælvede,
og hun var lige ved at græde, men hun betvang sig og vedblev i
en roligere Tone: ,Og jeg gifter mig aldrig, det er min faste
Beslutning! Naa, for Resten er jeg glad over, at det er forbi med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free