Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 155
Men Grevinden ønskede ikke at se Sagen fra dette Syns-
punkt. Hun forlangte ikke noget Offer af Sønnen; hun vilde
tværtimod gerne have ofret sig selv, hvis det havde været mu-
ligt.
»Nej, du har ikke forstaaet mig; lad os ikke tale mere der-
om!" sagde hun ivrigt og aftørrede sine Taarer.
»Hvor kan hun dog foreslaa mig dette Ægteskab?" tænkte
Nikolaj. ,Er det virkelig hendes. Mening, at jeg ikke kan elske
Sonja, fordi hun er fattig. Hvor latterligt! Og dog vilde jeg blive
tusinde Gange lykkeligere med hende end med en Dukke som
Julie. Nej, jeg kan ikke gøre Vold paa mine Følelser, det er mig
komplet umuligt!"
Han tog ikke til Moskvå, og hans Moder bragte ikke mere
dette Emne paa Bane, men hun saa’ med Ærgrelse og Smerte,
at Nikolaj og Sonja kom hinanden nærmere Dag for Dag, og hun
lod saa sin Harme og Bitterhed gaa ud over Plejedatteren. Og
paa samme Tid som hun bebrejdede sig sin Uretfærdighed, ir-
riterede det hende, at Sonja fandt sig i alt med en Blidhed og
Ydmyghed, der søgte sin Lige. Den stakkels unge Pige viste
hende ved enhver Lejlighed en saadan Hengivenhed og lagde
en saa trofast og uegennyttig Kærlighed til Nikolaj for Dagen, åt
hun mod sin Villie maatte beundre hende.
Paa dette Tidspunkt indløb der igen et Brev fra Fyrst Andrej,
der nu opholdt sig i Rom. Han skrev, at han for længe siden vilde
have tiltraadt Hjemrejsen, hvis ikke hans Saar, der uventet var
sprunget op igen, havde nødsaget ham til at udsætte denne til
Midten af Januar. Skønt Natascha takket være hendes livlige
Natur hidtil havde baaret Adskillelsen med den Styrke, Kærlig-
heden giver, overvældede denne Efterretning hende dog i den
Grad, at hun til Tider blev grebet af en Melankoli, som hun ikke
formaaede at overvinde. I saadanne Øjeblikke følte hun den dy-
beste Medlidenhed med sig selv, og hun sørgede da over, at saa
mange Maaneder var gaaet hen uden Nytte, og uden at hun hav-
de kunnet tilfredsstille den stærke Trang til at elske og gen-
elskes, som var nedlagt i hendes unge Hjerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
