Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Krig og Fred
ledes er vor Bestemmelse at leve evigt, har vi naturligvis ogsaa
levet før og har altsaa en hel Evighed bag os."
;Det forekommer mig imidlertid lidt vanskeligt at tænke
mig denne Evighed,’ bemærkede Dimmler, der i Begyndelsen
havde lyttet til Samtalen med et lidt overlegent Smil, men nu
var lige saa alvorlig som de andre.
»Ja, hvorfor det?” indvendte Natascha. ,Efter i Dag kom-
mer i Morgen og saa fremdeles, og før i Gaar kom i Forgaars,
og paa denne Maade ..."
»Min egen Natascha, syng lidt for os!" lød Grevindens
Stemme i det samme henne i Døren. ,Sig mig, hvad har I egent-
lig for, Børn, siden I alle sidder og stikker Hovederne sammen!’"
,Aa Mama, jeg vil saa nødig i Aften," svarede Natascha,
men rejste sig dog straks, og Nikolaj forlod ligeledes sin Plads i
Sofaen og satte sig hen til Klavikordet. Den unge Pige stillede
sig som sædvanlig midt i Salen, for at hendes Stemme kunde
fylde bedre i Rummet, og begyndte saa uden videre Opfordring
at synge sin Moders Yndlingsromance.
Skønt Natascha lige havde erklæret, at hun slet ikke var op-
lagt, sang hun dog saa smukt og udtryksfuldt, at hun henrev alle
sine Tilhørere. Den gamle Greve, der sad inde i Kabinettet og
gav sine Ordrer til Dmitrij, gik i Staa, saa snart han hørte de
første Toner, og glemte rent sin Hushovmesters Nærværelse ;
Nikolaj, som hele Tiden fulgte Natascha med Øjnene, gik i den
Grad op i sit Akkompagnement, at han knap vovede at trække
Vejret, og Sonja, der lyttede med Andagt til den skønne Sang,
var som sædvanlig opfyldt af Beundring for sin Veninde. Grev-
inden, der sad med et blidt Smil og tåarefyldte Øjne, rystede
en Gang imellem bekymret paa Hovedet. Hun tænkte paa sin
egen Ungdom, og derfra fløj hendes Tanker hen til Natascha,
hvis Fremtid kun forekom hende lidet betrygget ved Fyrst An-
drejs Side. I Nærheden af hende stod Dimmler, der nød Sangen
med lukkede Øjne og efterhaanden blev saa begejstret, at han
følte en uimodstaaelig Trang til at give sit Bifald til Kende.
,Ja, er det ikke storartet!" sagde han i sin. Henrykkelse.
,Det er virkelig et eminent Talent, hun sidder inde med, Fru
Grevinde! Hun har intet — slet intet mere at lære. Der er jo
baade Styrke og Blødhed i hendes Sang, og saa lægger hun en
Følelse ind i den, som ... som ..."
,Som fylder mit Hjerte med bange Anelser. Ja, jeg er meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
