Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Krig og Fred
vel megen Ulejlighed, anbefalede de unge at køre hen til Fru
Meljukov, der sad ene hjemme i Julen med alle sine mange Døtre
og derfor sikkert vilde være glad ved deres Besøg.
»Ja, se det kalder jeg en god Idé af min lille Grevinde!"
sagde den gamle Greve, der nu begyndte at komme i Humør.
,Og véd du hvad, saa klæder jeg mig ogsaa ud og tager af Sted
med de unge!" i
Men Grevinden vilde kun nødig have ham med paa denne
Ekspedition, saa meget mere som han i de sidste 8 Dage havde
været plaget slemt af Gigten, og det blev derfor bestemt, at han
skulde blive hjemme, og at Fru Schosz skulde tage med for at
passe paa Sonja og Natascha. Den gamle Dame, der straks blev
hentet ned, paatog sig med Glæde det ansvarsfulde Hverv, og
et Kvarters Tid efter samledes alle de, der skulde deltage i
Turen, ude paa Husets Stentrappe. Nede i Gaarden holdt der
allerede fire trespændige Slæder, forrest Nikolajs med en lille
kulsort og fyrig Stanghest, der nok saa” ud, som om den kunde
tage Luven fra sine Sidekammerater, og bag den Grevens egen,
der var forspændt med tre udmærkede Travere. De to bageste
Slæder var forspændt med almindelige Bønderheste. Nikolaj
samlede Tømmerne og stillede sig foran i Slæden i sin Dame-
dragt, der til Dels skjultes under hans lange Husarkappe. Det
var saa maanelyst, at han tydeligt kunde se Blinket af Seletøjets
Beslag og det sky Blik, Hestene sendte den larmende Gruppe,
der havde samlet sig inde under Hustrappens Halvtag.
Natascha, Sonja, Fru Schlosz og to af Kammerpigerne fik
Plads i Nikolajs Slæde, Dimmler, hans Kone og Petja i Gre-
vens, og Resten af Selskabet fordeltes i de to bageste Slæder.
»Naa, kør saa, Sakhar!" raabte Nikolaj til sin Faders Kusk,
idet han overlod denne at føre Toget an, blot for at kunne have
den Fornøjelse at køre forbi ham undervejs.
Sakhar smækkede med Tungen, Bjælderne klang, og den
forreste Slæde fér knirkende hen over Frostsneen, der støvede
ud til alle Sider under Hestenes tunge Hove. Nikolaj fulgte som
den næste i Rækken, og bagest kom det svære Kavaleri: de ta
Slæder med Bønderhestene. I Begyndelsen, medens de kørte
inde under de høje, bladløse Træer, skjulte Skyggerne af disse
hvert Øjeblik Maanelyset, men saa snart de fik aaben Mark paa
begge Sider, laa den store Sneflade foran dem, ubevægelig, med
blaalige Skygger og tindrende som et mægtigt Hav, oversaaef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
