Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Krig og Fred
jeg jo aldrig været før. Gud maa vide, hvor vi er henne! — Naa,
det er ogsaa lige meget!" tilføjede han i Tankerne og raabte til
Hestene for at faa dem frem foran Sakhars.
»Nej, det gaar ikke, Herre!" skreg Sakhar, der bøjede sig
fremefter med strakte Arme, smækkede med Tungen og gav
Hestene frie Tømmer.
Endnu et Øjeblik fløj Slæderne Side om Side, men saa satte
Nikolaj sine Heste i.den vildeste Galop og susede forbi Sakhar
til dennes store Ærgrelse. Dyr og Mennesker forsvandt i Sne-
støvet, der hvirvlede op til alle Sider, Slæderne knagede i deres
Fuger, og Kvinderne skreg af Angest.
Saa snart Nikolaj havde faaet tilstrækkeligt Forspring, holdt
han lidt igen paa sine Heste og saa” sig om til alle Sider. Rundt
omkring ham, saa langt han kunde øjne, laa den store, maane-
belyste Sneflade som et fantastisk Eventyrland og spillende i alle
Regnbuens Farver.
»Men hvor kører vi dog hen?" tænkte han. »Er det virkelig
den rigtige Vej? Næppe! Nej, vi flyver sikkert ud i den vide,
vide Verden. — Ja, det hele er som et mærkeligt og dejligt
Eventyr!" sagde han til sig selv og vendte sig om mod dem, der
sad i Slæden.
»Se hans Skæg, hvor det er hvidt," sagde en af de pelsind-
hyllede Skikkelser.
Det var Natascha, jeg kendte hende paa Stemmen, tænkte
han. ,Og den anden ved Siden af — ja, det maa være Sonja.
Hun har rigtignok sorte Knevelsbarter, men mit Hjerte siger
mig sikkert, at det er hende."
Fryser I ikke?" spurgte han, men det eneste Svar, han
fik, var en sagte, fornøjet Latter,
Lidt efter opdagede Nikolaj et Stykke forude en mærkelig
Skov med skiftende sorte Skygger, og op over denne hævede sig
et Feslot med store hvide Marmortrapper og et Tag, der skin-
nede som Sølv. ,Men hvad er dog dette?" tænkte han. »Skulde
vi virkelig være der? Tør jeg ogsaa tro paa det vidunderlige, at
vi er kommet i Havn, efter at vi saa længe har kørt omkring
paa maa og faa."
Men Nikolaj havde ikke taget fejl, de var virkelig ved Maa-
let, og ude paa Trappen stod Husets Tjenestefolk allerede med
Lys for at modtage Gæsterne. Man hørte ganske tydeligt deres
Stemmer, som lød ud i Mørket.
64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
