Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred fil
under ham paa den mærkeligste Maade, duvende og stødende |
som et Skib, der ruller i Bølgerne. Dette Fænomen gentog sig |
næsten hver Nat og bevirkede altid, at han efter kort Tids Forløb ||
blev fuldstændig ør og svimmel i Hovedet. | li
»Ingen Hvile og ingen Ro for jer, I forbandede Geister!" |
brummede han og stirrede hen efter sine indbildte Plageaander.
»Hæ, hæ! Og hvad var det, jeg vilde tænke paa, naar jeg først
var kommen i Seng? Brevet til Guvernøren? Nej, det fik jeg jo
skrevet og afleveret. Men hvad Pokker var det da? Det var noget,
som Fyrstinde Marie øg Desalles, det Fæ, sad og vrøvlede om i
Dagligstuen. Jeg puttede det jo i Lommen, men mere husker jeg |
ikke. — Aa, kom herhen, Tikhon! Hvad var det, vi talte om ved |
Bordet?"
»Om Fyrst Andrej, Deres Excellence!"
ȁAa, ti stille, du forstyrrer mig!" brummede Fyrsten. ,Ja vist
saa, nu har jeg det! Det var Brevet fra Fyrst Andrej. Hun læste
det op ved Bordet, og saa begyndte Desalles at snakke noget om
Vitebsk. Men nu vil jeg selv læse det, for jeg stoler ikke paa
de andres dumme Vrøvl. — Aa, tag mig det Brev, der ligger i
Bukselommen, Tikhon’!"
Efter at han havde faaet Brevet, lod han det lille Bord med
Voksstablen flytte nærmere hen til Sengen, tog sine Hornbriller
paa og begyndte at læse, hvad hans Søn havde skrevet.
»Ja, det er rigtigt nok, Franskmændene er i Vitebsk!" sagde
han til sig selv, — ,,Og om fire Dage kan de være i Smolensk,
hvis de ikke allerede er der. — Hej, Tikhon!"
Tikhon får op og nærmede sig Sengen. k
»Nej, det kan være det samme! Bliv, hvor du er!" skreg
Fyrsten, der puttede Brevet ind under Hovedpuden og lukkede
Øjnene. Og lidt efter lidt førte Tankerne ham hen til helt andre
Egne og Tider. Det forekom ham, at han saa’ den blaa Donau
blinkende mellem Siv og Rør, og en hel Flod af hvide Telte,
som lyste i Middagssolen. Han saa’ sig selv som den kække,
ungdomsfriske General, i Færd med at melde sig til Potemkin,
der sad i sit store silkebaldyrede Kuppeltelt, og hele hans Ja-
lousi til Favoritten vaagnede da atter i ham og satte hans Sind
i den heftigste Bevægelse. Men lige med ét var alting borte
igen, og nu stod han foran en gulbleg, fedladen Kvinde, Katerine
den Støre i egen Person. Hun smilte og talte venlige Ord til
ham ligesom hin Dag for mange Aar siden, da han første Gang BME
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
