Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Krig og Fred
i Hovedet, at jeg rejser herfra og lader dem i Stikken!" tænkte
hun. ,Men nu vil jeg tilbyde dem baade Hus og Underhold,
hvis de drager med mig til Moskvå, saa kan de da ikke være
i Tvivl om, at jeg mener dem det godt."
Saa snart hun viste sig, kom der Røre i Forsamlingen, og
alle fik travlt med at blotte Hovedet. Hun nærmede sig Mæng-
den med nedslagne Øjne, traadte flere Gange i sin sorte Sørge-
kjole og følte sig stærkt trykket af Situationen og de mange
Øjne, der hvilede paa hende. Men Bevidstheden om, at hun i
dette Øjeblik repræsenterede sin Fader og sin Broder, gav hende
Styrke og Mod, og hun begyndte derfor at tale til Hoben med
en Frejdighed, der forbavsede hende selv.
»Jeg er glad over, at I er kommen!" sagde hun uden at løfte
sine Øjne, og hun følte i det samme, at hendes Hjerte bankede
stærkt. ,,Dron har fortalt mig, at Krigen har ruineret eder. Ja,
det er lige galt for os alle, men I kan stole paa, at jeg skal hjælpe
eder, saa vidt jeg formaar. Jeg rejser bort herfra, fordi det er
farligt at blive her længer; men derfor skal I ingen Nød lide, kære
Venner, jeg giver eder alt, hvad jeg ejer og har. Alt det Korn,
der ligger i Laden, er eders. Og hvis nogen siger, at jeg giver
eder det, for at I skal blive her, saa er det ikke sandt. Jeg beder
eder tværtimod om at drage bort med alle eders Ejendele og
følge mig til Moskvå. Og modtager I mit Tilbud, skal I faa baade
Tag over Hovedet og Føden.” — Hun standsede et Øjeblik, da
hun hørte en dump Mumlen inde i Mængden. — ,Ja, det er
ikke i mit eget, men i min afdøde Faders, min Broders og hans
lille Søns Navn, at jeg siger eder dette!" sagde hun, medens
hendes Blik gled hen over de Ansigter, der var hende nærmest,
men de stirrede alle paa hende med et Udtryk, som hun ikke
kunde tyde. Hun formaaede ikke at afgøre, om det var Tak-
nemmelighed og Hengivenhed eller Frygt og Mistillid, der lyste
hende i Møde fra disse mange Ansigter, men hun var ikke i
Tvivl om, at det var det samme Udtryk, der prægede sig i dem
alle.
»Vi takker dig for din Godhed!" sagde en Stemme helt henne
i Baggrunden, ,men det sømmer sig ikke for os at tage vort
Herskabs Korn!"
»Hvorfor ikke?" spurgte hun, men ingen svarede, og da hun
saa’ hen over Mængden, slog alle Øjnene ned.
»Ja, hvorfor ikke,.Folk?" sagde hun atter, men fik igen intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
