Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Krig og Fred
med den ene Haand i Skulderen og den anden om Struben, og
Franskmanden, som nu kastede sin Kaarde, tog et Tag i Pierres
Krave. I nogle Øjeblikke saa’ de forbavset paa hinanden, og
begge var de i Tvivl om, hvad de videre skulde gøre. ,,Er han
min Fange, eller er jeg hans?" tænkte enhver af dem, men den
franske Officer hældede dog nærmest til den sidste Anskuelse,
for Pierres vældige Haand klemte ham saa kraftigt om Struben,
at han var lige ved at kvæles. Franskmanden begyndte allerede
at ralle, men til alt Held for ham får der i det samme en Ka-
nonkugle saa tæt hen over dem begge, at de uvilkaarlig duk-
kede sig. Pierre slap sit Tag, og hans Modstander, som nu
havde opgivet at undersøge, hvem der var den andens Fange,
løb atter ind i Batteriet, medens Pierre skyndte sig ned ad
Højen, hvert Øjeblik snublende over døde og saarede, der —
saaledes forekom det ham — søgte at gribe fat i hans Fødder.
Inden han endnu var naaet helt ned ad Skraaningen, mødte
han en Mængde russiske Soldater, som stormede frem over alle
Ligene, skrigende og skraalende af fuld Hals.
Franskmændene, der havde erobret Batteriet, flygtede nu,
og vore Tropper forfulgte dem saa hidsigt, at det næsten var
umuligt at standse dem igen. De Fanger, der blev taget i Skan-
sen, førtes straks bort, og blandt dem var der ogsaa en fransk
General, som blev stærkt bekigget af vore Officerer. En Mængde
saarede, Franskmænd og Russere imellem hinanden, krøb, hum-
pede eller slæbtes ud af Batteriet. Pierre blev endnu en hel
Time heroppe og vandrede i al den Tid om mellem Bunker af
døende og dødé. Paa sin Vandring kom han ogsaa forbi den
unge Løjtnant, der sad i samme Stilling som før, midt i en stor
Blodpøl og med Ryggen op mod Brystværnet. Artilleristen med
det røde Grinebiderfjæs laa i Nærheden af ham og sprættede
krampagtigt med Arme og Ben, men ingen tænkte paa at bære
ham bort.
Pierre [følte sig omsider saa” uhyggelig til Mode, at han
skyndte sig ud af Batteriet. ,Ak Gud, ak Gud! Nu maa de vel
snart høre op med Myrderiet; én Gang maa Samvittigheden
dog vaagne hos dem!" sagde han til sig selv, medens han fuld-
stændig mekanisk fulgte den lange Række Baarer, der førte de
saarede tilbage til Ambulancen.
Solen, der var tilhyllet af Krudtrøg, stod endnu højt paa
Himlen. Forude, men især ud til venstre, ved Landsbyen Sem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
