- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
114

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114 Krig og Fred

Titusinder af Mennesker laa døende og døde imellem hinan-
den paa de Marker og Enge, som i Hundreder af Aar kun havde
været Vidne til Fredens Gerninger. Rundt omkring Ambulancer-
ne, i en vid Udstrækning, var Jorden gennemsivet af Blod, der
skinnede som røde Pletter i Græsset. Skårer af Soldater, saarede
og usaarede, slæbte sig bort fra Slagmarken, og andre Skarer
af sultne, dødtrætte Soldater førtes af deres Officerer frem mod
store Hobe af fortvivlede Mænd, der stod paa Stedet og skød.

Over hele denne Egn, som endnu for faa Timer siden havde
ligget som et venligt og smilende Landskab, rugede der nu en
tæt, hvidgraa Krudtdamp, og op gennem denne steg en Dunst
af Salpeter og Blod. Store Skyer samlede sig over Valpladsen
og udsendte en fin Støvregn, der vædede baade levende og
døde. Det var Himlen, som græd sine modige Taarer over
Jordens Børn, der uden Skaansel myrdede hinanden. Og det
var virkelig ogsaa, som om dette Vink fra oven vakte en Tvivl
hos alle disse ulyksalige Mennesker, der begyndte at spørge sig
selv, om de ikke nu havde udryddet et tilstrækkeligt Antal
af deres Brødre. Men det var dog først henad Aften, at denne
Tanke modnedes i deres Sjæl. Lige indtil da var det, som om
en hemmelighedsfuld Magt ledede deres Haand og tvang dem til
at fortsætte Myrderiet.

Hvis nogen havde kunnet tage de. ødelagte Levninger af de
to kæmpende Hære i Øjesyn under ét, vilde han have sagt, åt
der kun behøvedes en ringe Kraftanstrengelse af den ene for at
ødelægge den anden, men ingen af Parterne gjorde denne AÅn-
strengelse, og Slagets Flammer udslukkedes lidt efter lidt af
Mangel paa Næring. Russerne skred ikke til Angreb, fordi de
kun havde til Hensigt at forsvare sig, og det vilde ogsaa have
været dem umuligt at rette et Stød mod Fjenden, da deres Trop-
per var i Uorden, og de havde mistet Halvdelen af deres Styrke.
Franskmændene vilde have kunnet gøre denne Anstrengelse. De
levede i Erindringen om deres talrige Sejre paa alle Europas
Valpladser og i Troen påa Napoleons Uovervindelighed, og dertil
kom, at deres Tab var langt mindre end Fjendens, og at de endnu
kunde raade over en frisk og urørt Reserve, Garden, der talte
20,000 Mand. Franskmændene, som havde angrebet den russi-
ske Hær for at drive den ud af dens Stilling, burde have gjort
denne Anstrengelse, thi saa længe Russerne spærrede Vejen til
Muskvå, var deres Maal ikke naaet. Men Napoleon holdt Garden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0816.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free