Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Krig og Fred
forbi Jussupovs Hus, kom Fyrstens Kammertjener løbende ud
til mig og bad mig om at købe noget af alt det kostbare Bohaye,
som hans Herskab. havde maattet efterlade. Jeg fulgte med ham
— blot af Nysgerrighed, naturligvis — og mine Øjne faldt saa
paa en allerkæreste lille Chiffoniere med Spejl. Naa, De véd jo
nok, at Vera længe har ønsket sig et Pyntemøbel, og De kan
ikke tænke Dem, hvor nydelig den er. En henrivende Tingest
med utallige Skuffer og flere hemmelige Gemmer! Se nu vilde
jeg jo gerne have min Present bragt i Sikkerhed, og derfor
spørger jeg Dem, kære Svigerpapa, om jeg ikke nok maa laane
et Par af Deres Folk? Jeg skal nok betale dem anstændigt.”
»Spørg De heller Deres Svigermama derom," svarede Gre-
ven. ,Jeg har intet at sige her!"
»Ja, for min Skyld ingen Ulejlighed!’ sagde Berg, ,,Det var
kun for Veras Skyld, at jeg bad derom."
»Aa, rejs Fanden i Vold! Pøkker i Vold med jer alle sam-
men!" raabte Greven hidsigt. ,I gør mig jo helt tummelumsk i
Hovedet!" Og derpaa gik han hen til Vinduet og trømmede med
Fingrene paa Ruden.
Grevinden sagde ikke et Ord, men brast 1 Graad.
»Ak ja, lille Svigermama, det er tunge Tider vi lever i!"
hviskede Berg og sukkede.
Natascha, der var lige saa vred som Faderen, skyndte sig ud
af Døren og ilede ned i Gaarden, hvor Petja, som havde lovet
at følge med for at beskytte sin Familie, uddelte forskellige
højrøstede Ordrer til Folkene. Vognene var nu forspændte, men
to af dem stod tomme, og i den ene af disse sad der en saaret
Officer med Ryggen op mod Bagsmækken.
»Du ser saa alvorlig ud. — Er der noget i Vejen deroppe?"
spurgte Petja, saa snart han opdagede sin Søsters mørke Ansigt.
Natascha svarede ikke, men nikkede gentagne Gange.
»Aa, det er naturligvis Mama, der er vred, fordi Papa har
overladt to af Vognene til de saarede. Men efter min Mening ..."
»Ja, og efter min Mening," skreg Natascha, ,,er det skændigt
og nederdrægtigt, at nogen vil gøre ham Bebrejdelser i den An-
ledning! Er vi da virkelig Barbarer eller Vandaler?”" Hendes
Stemme skælvede af Forbitrelse, og ret som om hun frygtede for,
at det Forraad af Harme, hun for Øjeblikket raadede over, skul-
de mindskes, inden hun fik det udladt, for hun op ad Trapperne
igen og ilede ind i Dagligstuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
