Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Krig og Fred
kunne gøre et eller andet Kup. Pierre gik omkring mellem de for-
skellige Grupper og ledte ivrigt efter Barnets Forældre. Den lille
Pige græd nu ikke mere, men sad sammenkrøben paa hans Arm
og saa’ sig forskrækket om til alle Sider, medens hendes Red-
ningsmand skævede ned til hende med et ømt og medlidende
Smil, i hvilket hans faderlige Følelser syntes at afspejle sig.
Under hans Vandring hen over Torvet faldt hans Øjne paa
en armenisk Familie, der sad inde mellem nogle Vareballer,
som laa ophobede i en stor Dynge. Den bestod af en gammel
Mand og hans Hustru, begge med smukke og typiske Ansigts-
træk, og deres unge Datter, en enestaaende Dejlighed med sorte,
buede Øjenbryn, regelmæssige Træk og en fin Rødme paa Kin-
derne. Hun saa’ uafbrudt ned mod Jorden, thi hun kendte selv
sin Skønheds Magt og frygtede for, at den skulde bringe hende i
Ulykke. Som hun sad dér i sin rige Atlaskes Saloppe, omgivet af
Skrammel og Roderi, mindede hun om en fin og kostelig Driv-
husplante, som man med ubarmhjertig Haand har kastet ud i
Sneen.
Medens Pierre, der nu næsten havde opgivet Haabet om at
finde Barnets Moder, stod med et hjælpeløst Ansigt og kiggede
sig om til alle Sider, samlede han efterhaanden en større Til-
skuerskare, der betragtede ham og den lille Pige med nysgerrig
Interesse.
»Er der nogen, De leder efter? — Nej se, hvor hun kan
kigge, den lille! — Er det Deres egen?" lød det til ham fra
forskellige Sider.
Pierre oplyste, at Barnet ikke var hans, men at det tilhørte en
Kone, som for lidt siden havde siddet her med to Smaapiger og
en Dreng, og han spurgte derpaa, om nogen vidste, hvor hun
hørte hjemme, og hvor hun var bleven af.
»Jo, bi lidt, det maa sikkert have været Anna Petrovna,"
mente en gammel Diakon. ,,Herregud, er det ogsaa brændt for
hende. — Aa, Gud fri og bevare os naadigen vel!" tilføjede han
i en brægende Salmetone.
»Nej, det kan ikke have været hende!" erklærede en kop-
arret Madam, der stod i Nærheden af ham. ,,Hun forlød jo Byen
allerede i Gaar Aftes. Jeg tror snarere, at det har været Marja
Nikolajevna. — Hvordan saa” hun ud?"
»Ja, hun var gul og mager i Ansigtet, og hendes Overtænder
ragede langt ud af Munden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
