Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Krig og Fred
Draabe søger at blive saa stor som mulig for at kunne kaste hans
Glans viden ud. til alle Sider. Og Draaben vokser, flyder sam-
men med andre eller brister, forsvinder i Overfladen, drages ned
i Dybden og dukker atter op. Se saaledes er det ogsaa gaaet Plato
Karatajev. Han er netop én saadan Draabe, der er flydt ud og for-
svunden. — Forstaar du det?"
;Skrub af! — Forstaar du det!" raabte en grov Stemme, og
i det samme vaagnede Pierre.
Da han fik rejst sig op paa Albuerne, saa” han lige ved Siden
af sig en fransk Infanterist, som var i Færd med at stege et
Stykke Kød over det næsten udbrændte Baal. ,,Vil du holde Kø-
teren borte!" raabte Franskmanden i samme forbitrede Tone som
før og vendte sig om, og Pierre opdagede da inde i Halvmørket
en russisk Soldat, som sad og klappede en lille Hund. Det var
Stumpe-Gumpe, Pierre kunde kende hende paa Benene og paa
Halen, der stak lige lukt i Vejret.
,Naa, saa er hun dog kommen igen!" tænkte han, og i det
samme mindedes han det Blik, Plato havde sendt ham henne fra
Træet. Han hørte Skuddet og Hundens langtrukne Hyl, og han
saa” de to Soldaters blege og skyldbevidste Ansigter. Ja, nu kun-
de han ikke længer skyde det fra sig — Plato Karatajev var død,
myrdet af Franskmændene! Men med den vidunderlige Evne han
havde erhvervet sig til at sende sine Tanker bort fra alt det, der
pinte ham i Øjeblikket, mindedes han pludselig en skøn Sommer-
aften, han havde tilbragt i en bedaarende Polakindes farlige
Nærhed. Og han lukkede saa Øjnene, drømte sig ind i de mange
dejlige Sommeraftener, han havde oplevet, dukkede længer og
længer ned i Erindringens Hav, hvis forfriskende Bølger lukkede
sig over hans Hoved — og faldt i Søvn.
Kort før Daggry blev han vækket af en voldsom Skydning
og Raab og Skrig fra alle Sider. Han kom i en Fart paa Benene
og fik saa Øje paa nogle franske Soldater, som løb lige forbi
ham.
,»Kosakkerne!" raabte en af dem, og lidt efter var Pierre om-
ringet af sine Landsmænd. Det varede længe, inden han forstod,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
