Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Krig og Fred
»Ja, Natascha har fortalt mig det."
,Aa, han er mageløs!" sagde han og blev igen hidsig ved Tan-
ken om Disputen. ,,Han paastod, at det var enhver hæderlig Mands
Pligt at agitere mod Regeringen. Jeg vilde ønske, at du havde væ-
ret til Stede og hørt ham. Og alle faldt de over mig — baade han,
Denisov og Natascha. Hun er for Resten til at dø af Latter over.
Hun kusker ham paa alle mulige Maader, men saa snart hun skal
udtale en Mening eller en Tanke, er det Pierre, som taler gennem
hendes Mund."
»Ja, jeg har nok lagt Mærke dertil!" sagde Marie.
»Og du skulde have hørt, hvor han rev ned paa alt det be-
staaende. Intet duede — intet var godt! Hvad mener du egentlig
om den Slags Anskuelser ?"
»Ja, jeg holder fuldstændig med dig, og det sagde jeg ogsaa
til Natascha, da hun fortalte mig om jeres Strid. Jeg véd godt, at
Pierre altid snakker om den megen Usselhed og Daarligdom, Ver-
den er opfyldt af, og at han ved enhver Lejlighed fremhæver, at
det er vor Pligt at hjælpe Næsten. Og det har han jo ogsaa Ret
i; men han glemmer blot, at Gud har givet os andre Pligter, som
ligger os endnu nærmere. Vi bør naturligvis bringe Ofre, men de
maa blot ikke gaa ud over vore Børn."
»Ja, det var netop mine Ord til ham!" forsikrede Nikolaj, som
i dette Øjeblik virkelig troede, at han havde sagt noget saadant.
»Men han blev ved med sit Præk om Næsten og Kristendommen,
og det i Nærværelse af Nikolaj, som slugte ethvert af hans Ord."
»Ak ja, den stakkels Dreng! Jeg er ofte meget bekymret paa
hans Vegne. Han er slet ikke som andre Børn, og jeg har selven
bestemt Følelse af, at jeg undertiden glemmer ham for mine egne.
Han staar saa ene og har ingen at betro sig til."
»Aa, i den Henseende behøver du vist ikke at gøre dig nogen
Bebrejdelse. Du behandler ham jo ganske som dine egne Børn,
og han fortjener ogsaa din Kærlighed, for han er en sjælden præg-
tig Dreng. I Dag, da han sad og hørte paa Pierre, blev han saa be-
gejstret, at han knækkede min Lakstang, men han kom straks selv
og fortalte mig det. Han er saa aaben — jeg har aldrig hørt ham
sige en Løgn. — Nej, han er noget ganske ualmindeligt!" erklæ-
rede Nikolaj, som egentlig ikke holdt videre af Drengen og der-
for altid følte Trang til at fremhæve hans udmærkede Egenskaber.
»Ja, men jeg er desværre ikke saa meget for ham, som jeg
burde være," sagde Marie, ,,0g det piner mig! Han føler sig meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
