- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
16

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol

Armene for ikke at glide ud i Pløret. Saa skyder du uvilkaarlig
Brystet frem, knejser med Hovedet og stolprer, som du bedst
kan, op ad den stejle, lerede Skraaning. Lidt efter begynder de
fjendtlige Geværkugler at pibe dig om Ørene. Kan hænde, du
giver dig til at overveje, om det ikke vilde være heldigere at gaa
videre frem ad Løbegraven, som strækker sig parallelt med Vejen,
du er paa. Men denne Løbegrav er saa fuld af gult, stinkende
Dynd, at du vil synke i det til Knæene. Paa din videre Vandring
fremad vælger du derfor Vejen, saa meget mere som du ser, at
alle gaar ad denne. Endnu kun 200 Skridt, og du er oppe paa
en Skanse, hvis sølede Indre er fuldstændig gennemrodet. Til
alle Sider Jordvolde beklædte med Skansekurve, skudsikre Rum,
Blenderinger og Kanonbænke med store Støbejærnskanoner og
regelmæssige Kuglestabler. Det forekommer dig, at alt dette er
smidt sammen uden Maal og Med, hulter til bulter uden Sam-
menhæng og Orden. Hist henne i Skansen sidder en Række Ma-
troser, og midt i den, halvt begravet i det sølede Dynd, ligger
en sønderskudt Kanon. En lille Infanterist arbejder sig med Ge-
været i højre Haand møjsommeligt gennem Skansen, idet hans
Fødder bliver stikkende i det klæbrige Ælte. Overalt — hvor du
vender Blikket hen — er der en Guds Velsignelse af Bomber
og Kanonkugler, baade hele og i Stumper og Stykker, strøet
hen i det samme klæbrige Uføre. Du hører en Granat springe
— det forekommer dig, at det er i Nærheden; Geværkuglerne
piber dig om Ørene — du synes, de kommer fra alle Sider. Hvor
forskelligt lyder de ikke. Nogle summer som Bier, andre fløjter
og hvisler, og atter andre flyver forbi dig med en gennemtræn-
gende, klagende Lyd, livagtig som den, Buens Strøg aflokker
Violinens Strenge. Men alle disse forskelligartede Lyde overdø-
ves dog af et forfærdeligt, dumpt, buldrende Drøn, der trænger
dig lige ind til Marv og Ben.

»Naa, dér har vi altsaa Bastion 4, dér har vi dette rædsels-
fulde, skrækkelige Sted," tænker du og føler indvendig en lille
Smule Stolthed blandet med en hel Del undertrykt Rædsel. Men
endnu er du ikke paa Stedet. Ja, vist er det en Skuffelse, men se
at komme ud over den. Du er kun inde i Redouten Jason, der,
sammenlignet med Bastion 4, maa betragtes som et meget fare-
frit og alt andet end skrækkeligt Opholdssted. Vejen til Bastion 4
gaar til højre gennem den snævre Løbegang, som den lille In-
fanterist nys smuttede ned i. Muligt, at du i denne Løbegrav igen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free