- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
18

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol

serne altid Fjenden — ligger saa nær ved dig udspyende smaa
Røgskyer bag ved den lerede, stenede Vold.

Nu er det meget muligt, at Søofficeren, enten for at vise sig
eller simpelt hen, fordi han vil more dig lidt, giver sig til åt bræn-
de løs, mens du er oppe i Bastionen. Han kommanderer : ,,Betje-
ningsmandskabet! — Træd an bag Kanon 1!" I samme Nu be-
væger en halv Snes Matroser sig livligt og muntert op ad Ram-
pen, idet de klaprer med deres jærnbeslaaede Støvler; nogle
putter skyndsomt Tobakspiben i Lommen, andre tygger af Mun-
den; saa træder de an om Kanonen og begynder Ladningen. Men
se dog noget nøjere paa disse Folks Ansigter, Holdning og Be-
vægelser! Hver Rynke i dette solbrændte Fjæs med de frem-
staaende Kindben, de muskelstærke, brede Skuldre, de plumpe
Fødder, der stikker i umaadelig store Støvler, de rolige, lang-
somme, støtte Bevægelser, alt dette staar for dig som en Type
paa enfoldig Trohjertethed og sejg Udholdenhed, disse to Egen
skaber, som gør Russeren saa stærk og uovervindelig. Men det
er ikke det eneste, du læser i ethvert af disse Ansigter. Du finder
i dem alle det Udtryk af berettiget og ophøjet Selvfølelse, hvor-
med Krigens Farer og Lidelser, Hadet og Forbitrelsen mod Fjen-
den har præget dem.

Et forfærdeligt, øredøvende Knald, der er lige ved at sprænge
dine Trommehinder og trænger ind til Marv og Ben, kommer
saa pludseligt bag paa dig, at du farer sammen med et Sæt. Dit
Øre opfanger den hvislende Lyd af en Kanonkugle, som fjerner
sig gennem Luften, medens en tæt, tung Krudtrøg indhyller
baade dig og de mørke Sømandsskikkelser, som bevæger sig paa
Kanonbænken. Dette Skud giver Anledning til en Samtale mel-
lem Matroserne, gennem hvilken du ret faar et Indblik i deres
Begejstring og deres Had til Fjenden; den sidste Følelse havde
du ikke ventet at finde hos dem, da den til daglig ligger dybt be-
gravet inderst inde hos enhver af dem. Du hører, hvorledes de
jubler af Glæde, idet de raaber: ,Den traf lige i Skydeskaaret ;
den har slaaet to Mand ihjel — — — se, nu bærer de dem
bort!" En af Matroserne tilføjer: ,Naa, nu bliver han vred, om lidt
har vi et Skud." Og ganske rigtigt, straks efter ser du et stærkt
Lysglimt indhyllet i en Røgsky. ,Dæk!" raaber Posten oppe paa
Brystværnskronen. Næsten i samme Nu kommer en Kanonkugle
hvislende og i susende Fart forbi dig og klasker ned i Jorden,
idet den udslynger Stene og Sprøjt af Dynd til alle Sider. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free