Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
raske Side. I samme Øjeblik forsvinder det tidligere Udtryk i
hans Ansigt og giver Plads for et Udtryk af Henrykkelse og Be-
gejstring. Med lysende Øjne og sammenbidte Tænder løfter han
med stort Besvær Hovedet noget i Vejret. Medens Ambulance-
bærerne støtter ham i denne Bevægelse, siger han med svag og
skælvende Røst til sine Kammerater: ,,Farvel, Brødre!" Han vil
tilføje noget, efter hans Ansigt at dømme noget meget rørende
og hjertegribende, men det lykkes ham kun at gentage sit tid-
ligere: ,Farvel, Brødre!" En af den saaredes Kammerater, en
Matros, kommer hen ’og sætter Huen paa Hovedet af ham og
vender dernæst med et ligegyldigt Skuldertræk ganske rolig til-
bage til sin Kanon. ,Ja, saadan gaar der hver Dag syv eller otte
Mand i Løbet," udbryder Søofficeren, da han bemærker det Ud-
tryk af Rædsel, som viser sig i dit Ansigt, og i det samme gaber
han og ruller sig nok en Cigaret.
Efter at du saaledes har set Sebastopols Forsvarere paa selve
Kamppladsen, vender du hjem, denne Gang uden at ænse Kanon-
og Geværkuglerne, som endnu længe vedbliver at summe dig om
Ørene, lige til du naar Tomten af det nedbrændte Teater. Din
Sindsstemning er rolig og opløftet, for du fører med dig en trøste-
fuld Overbevisning om, at den Kraft og Styrke, som bor i det rus-
siske’ Folk, er uovervindelig. Det er ikke alle de mange Kanoner,
Traverser, Brystværn, sindrigt anlagte Løbegrave og Miner —
dem forstaar du ikke et Muk af — der har givet dig denne Over-
bevisning. Den har du erhvervet dig ved at kende den Aand,
som besjæler Sebastopols Forsvarere og afspejler sig i deres Tale,
Blik og mindste Bevægelse. Al deres Gerning gaar saa simpelt,
let og naturligt fra Haanden, at du er vis paa, de kunde udrette
hundrede Gange saa meget, ja alt — hvis det forlangtes. Du for-
staar nu, at det ikke er den Smaalighedens og Forfængelighedens
Aand, denne øjeblikkelige Seen bort fra Faren, som du har prø-
vet hos dig selv, der driver dem til deres Gerning, men en anden
langt mægtigere Følelse, der saa fuldstændig har omskabt dem, at
de, skønt Skive for Fjendens Kugler og hundrede Gange saa me-
get udsatte for Døden som alle andre Mennesker, føler sig lige
saa sikre og trygge som disse, og at de, førende et Liv under saa-
danne Vilkaar, oven i Købet kan udholde Slid, Slæb, Natte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
