Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
SEBASTOPOL I MAJ MAANED
I
Et halvt Aar er henrundet, siden den første Kanonkugle med
Hvislen får ud fra Sebastopols Bastioner rodende Jorden op i
de fjendtlige Skansearbejder. I al den Tid er Bomber, Kanon- og
Geværkugler uophørligt og i Tusindvis fløjne fra Bastionerne til
Løbegravene og fra Løbegravene til Bastionerne. Uophørligt har
Dødens Engel svævet over disse Steder.
Tusinde egenkærlige Haab er blevet skuffede, tusinde er
blevet tilfredsstillede, tusinde har fundet Hvile — i Dødens
Favn. Mange er de Kister, man har sænket i den sorte Jord. Og
endnu stadig de samme Lyde fra Bastionerne. Endnu stadig staar
Franskmændene i den lyse Aftenstund seende fra deres Lejr over
til os. Tællende Skydeskaarene og de store Kanonmundinger, som
truende rager ud af disse, stirrer de med Skræk og Rædsel paa
de gule, lerede Bastioner og de russiske Matrosers mørke, sol-
brændte Ansigter, der titter op over Brystværnet. Endnu stadig
iagttager Udkigsposten oppe fra den optiske Telegraf gennem
sin Kikkert Franskmændenes brogede Skikkelser, deres Batte-
rier, Telte, Kolonner og de smaa, hvide Røgskyer fra Løbegra-
vene. Endnu stadig. strømmer med usvækket Iver fra alle mulige
Verdenshjørner hen til dette skæbnesvangre Sted en Mylder af
ganske forskelligartede Mennesker, hvis Ønsker er endnu mere
forskelligartede end de selv. Rigeligt er der ødslet med Krudt og
med Blod, men endnu stadig henstaar det Spørgsmaal uafgjort,
som Diplomaterne ikke har kunnet løse.
II
Vi er inde i den belejrede By. Paa Boulevarden i Nærheden
af Pavillonen spiller Regimentsmusikken, medens en ørkesløs
Menneskemængde spadserer op og ned under Træerne for at høre
paa den. Den lyse Foraarssol, der paa sin Vandring fra Øst til
Vest har beskinnet først Englændernes Skanser og Løbegrave,
dernæst Bastionerne, saa Byen, og endelig Fortet Nikolaj, daler
nu smilende lige venligt til Ven og Fjende ned mod det fjerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>