Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 27
lig hænger over Hovedet paa enhver, han være sig Åristokrat
eller Ikke-Aristokrat.
I Kaptajn Obshogovs Øjne er Mikhajlov Aristokrat; i Mikhaj-
lovs Øjne er Kalugin Aristokrat, baade fordi han er Adjudant, og
fordi han ikke er Dus med de andre Adjudanter. I Kalugins Øjne
er Grev Nordov Aristokrat, fordi han ikke er slet og ret Adjudant,
men Fløj-Adjudant.
Forfængelighed, Forfængelighed og Forfængelighed overalt,
endogsaa paa Gravens Rand og hos Mennesker, der er beredt til
at gaa i Døden for en sand og ædel Overbevisning. Forfængelig-
hed! Denne Lidenskab maa være et karakteristisk Træk for vort
Aarhundrede, et Onde, der særlig er knyttet til vor Tidsalder.
Hvorfor har man aldrig hørt Tale om den hos vore Forfædre; vi
kender dog andre Landeplager fra den Tid som Pest og Kopper?
Hvorfor gives der nu til Dags kun tre Slags Mennesker: de, der
erklærer, at Forfængelighed er en Nødvendighed og en Dyd, ag
derfor frivilligt underkaster sig dens Love; de, der betragter den
som et Onde, men mener, at dette ikke kan udryddes, og de, der
slavisk og ubevidst handler under Indflydelse af denne Lidenskab,
skønt de ikke aner dens Eksistens? Hvorfor har Homer og Shake-
speare talt om Kærlighed, Hæder og Lidelser, medens vort Aar-
hundredes Litteratur ikke er andet end en evindelig, uafbrudt
Fortælling om Snøbberi og Forfængelighed ?
To Gange gik Mikhajlov tøvende og usikkert forbi det Sted,
hvor hans Aristokrater stod. Tredje Gang tog han Mands Mod og
Hjerte til sig og nærmede sig Gruppen, der bestod af Adjudanten
Kalugin, Adjudanten, Fyrst Galjzin, i hvem endogsaa Kalugin
saa” et Stykke af en Aristokrat, Oberstløjtnant Neferdov og Rit-
mester Praskukin, der begge som saa mange andre afskedigede
Officer var traadt i aktiv Tjeneste under Krigen. Til Held for
Mikhajlov var Kalugin netop i ganske fortræffeligt Humør. Hans
General havde nemlig for nylig talt nedladende og fortroligt med
ham, og Fyrst Galjzin, der lige kom fra St. Petersborg, havde
opslaaet sin Bolig hos ham. Han betragtede det derfor ikke som
noget nedværdigende at række Mikhajlov Haanden. Praskukin
kunde derimod ikke bekvemme sig dertil, skønt han meget ofte
havde været i Bastion sammen med Mikhajlov, hvis Vin og
Brændevin han mere end én Gang havde drukket ; ja han skyldte
ham endogsaa 1216 Rubel i Spil. Men da han endnu ikke kendte
Fyrst Galjzin nøjere, vilde han ikke røbe for denne, at han plejede
’
VRE RR ER 72 HARTE FÆSTE NOR BER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
