Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 35
Men ingen svarede ham. Han maatte vel selv bedst vide, om
han var nødt til at gaa derud eller ej.
Praskukin og Neferdov gik saa ud for at begive sig hen paa
deres Plads. ,,Farvel, de Herrer! Paa Gensyn! Vi ses nok i Nat!"
raabte Kalugin ud af Vinduet efter dem, medens de bøjende sig
helt forover i Sadelen satte af Sted i Galop. Snart efter ophørte
Lyden af Hestenes Hovslag, og der blev ganske stille i den mørke
Gade.
»Non, dites moi, est ce qu’il y aura véritablement quelque
chose cette nuit?" spurgte Galjzin, der hældede sig helt ud af
Vinduet sammen med Kalugin og betragtede de lyse Linjer, Bom.
berne beskrev, idet de dalede ned over Bastionerne.
»Dig kan jeg fortælle det; ser du ... ja du har jo været ude
paa Bastionerne?" Galjzin nikkede, skønt han kun havde været
én eneste Gang i Bastion 4. Saa begyndte Kalugin at gøre Rede
for vore egne og for Fjendens Forskansningsarbejder. Men han,
som selv nærede stor Tillid til sin militære Dømmekraft, mang-
lede de fornødne specielle Kundskaber. Hans Fremstilling blev
derfor temmelig utydelig og vrøvlet, navnlig fordi han forvekslede
de forskellige fortifikatoriske Kunstudtryk og anvendte dem paa
urigtig Maade. ,
»Men de begynder jo at plaffe løs ude fra Skyttegravene !
Oho! Er den fra os eller derovrefra? Nu sprang den!" sagde de
begge paa én Gang, medens de lænede sig ud af Vinduet, lyttede
til Geværskuddene, som kom nærmere og nærmere, og saa’ paa
Glimtet af Skuddene, som momentvis oplyste den mørkeblaa
Himmel, og paa de lysende Linjer, Bomberne efterlod, naar de
strøg af Sted gennem Luften.
»Quel charmant coup d’oeil!” udbrød Kalugin henledende sin
Gæsts Opmærksomhed paa dette virkelig skønne Skuespil. —
»Hør, véd du hvad, undertiden er det umuligt at se, hvad der er
en Bombe, og hvad der er en Stjerne."
»Ja, for lidt siden troede jeg, at den lysende Prik, du ser
komme farende, var en Stjerne, men saa dalede den med ét. —
Se, nu springer den!"
»Og den store Stjerne hist oppe — hvad er det nu den hed-
der? Den ser akkurat ud som en Bombe, der har naaet sit
Zenit. "
»Véd du hvad, jeg er i den Grad vant til disse Bomber, at
jeg er vis paa, alle Stjernerne vil forekomme mig som Bomber,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
